IMPORT Om fem måneder skifter importen af Fords biler til det svenske marked hænder fra Ford selv til det privatejede svenske firma, Hedin Automobile.
Ejerskiftet kan komme som en overraskelse, idet det hidtil har det været strategien selv at eje importselskaberne; således har Ford Motorcompany AB været på Fords hænder siden 1930. Men fra den 1. august i år skiftes altså til det privatejede Hedin Automobiler.
Skiftet fra Ford selv til Hedin er et udtryk for skuffende salg:
- Ford er ved at redesigne vores forretning i Europa for at sikre en bæredygtig og rentabel forretning i fremtiden. Ford Sverige har ikke været i stand til at præstere på samme niveau som resten af Europa i adskillige år. Derfor er salget af Ford Sverige til Hedin Group, der allerede er den største forhandler, den bedste måde at komme fremad for at garantere et succesrig fremtid og den bedste måde at servicere vores kunder i Sverige. Det siger Michael Baumann, der er PR- og kommunikationsdirektør for Ford-Europa.
Og han udtaler videre:
- Vi har ikke planer om at sælge andre af vores importselskaber, dette er unikt for Sverige.
Skiftet fra Ford til Hedin i Sverige får således ikke konsekvenser for Ford i Danmark. Det oplyser også Lene Dahlquist, der er PR-ansvarlig for Ford Danmark og chef for kommunikation i Norden.
- Det har ingen konsekvenser for Danmark. Ford Europa har taget en beslutning om at sælge Ford Sverige til den største Ford-forhandler i Sverige, Hedin.
- Årsagen til salget er en blanding af udviklingen i bilmarkedet, Fords markedsandel og indtjening. Salget til Hedin skal sikre en forsat udvikling af Ford i Sverige.
Skal sælge Kina-bil
Hedin Automotive har 125 afdelinger i hele Europa og 3.600 ansatte i Sverige, Norge, Belgien, Schweiz og Tyskland og har hovedkontor i Mölndal ved Göteborg i Sverige.
Senest har firmaet fået forhandlingen og servicering af det nye kinesiske bilmærkes Bytons biler i Sverige og Norge. fra 2., halvår 2021 Hvorvidt Hedin også skal sælge og servicere Bytons biler i Danmark, ønsker Byton ikke at oplyse - "Danmark er med i anden bølge," har Bytons CEO tidligere oplyst til Motor-magasinet. Det betyder slut 2021 eller start 2022.
Hedin Automotive ejes af Anders Hedin, som aldrig stiller aldrig op til interviews. Den svenske avis Expressen skrev i efteråret 2019:
"Den 57-årige Anders Hedin, adm. direktør for Hedin Bil, har taget rejsen fra salgsgulvet i Borås til bilbranchens absolutte top. "
"Anders er højst oppe på pyramiden og tager alle beslutninger," siger Tommy Letzén, adm. dir. for Motorbranschens Riksförbund ifølge avisen.
Ford dropper importselskab i Sverige
Svigtende salg fører til, at Hedin Automotive overtager den svenske Ford- import. Ingen planer om noget tilsvarende i Danmark, siger Ford Europa.