23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Der er penge i motorsportens Oscar-fest

Dansk Motorsport Award er kørerne og mekanikernes aften. Men det er også til en aften som denne på den røde løber, at sponsorer kan få ekstra ud af de markedsføring-kroner, der fyres af. Vi hører hvad sponsorerne Total og Renault tænker.

MARKEDSFØRING Spotlights flasher hen over scenen. Musikken hamrer. Og oppe på scenen kalder aftenens konferencier Felix Smith den ene mesterkører efter den anden op på scenen:



- Verdensmesteren Leon Madsen! Supertalentet Henrik Lundgaard!! Må vi se Frederik Schandorff heroppe??? Der klappes og hujes.



Det er lørdag aften; der er fuld fart på Dansk Motorsport Awards i Docken i København. Fest for kørere og mekanikere, fest for en række af sportens sponsorer.



Et af de firmaer, der ser motorsport som en væsentlig del af markedsføringen er det franske energiselskab, Total med bl.a. olien elf. Og til Dansk Motorsport Award var Total endda aftenens hovedsponsor.



Total er jo store i den totale internationale motorsportsverden med sponsorater på f.eks. Le Mans og i VM for sportsvogne. Men Total er også med i dansk motorsport - bl.a. med et hovedsponsorat til Dansk Motorsport Award.



Totals Steen Burchardt er salgschef i Total Nordic. Han var på scenen for at uddele en pris; han vurderer sit firmas rolle sådan her:



- Total Denmark har været hovedsponsor for Dansk Motorsport Award i fire år, og det er en årlig begivenhed, som vi ser frem til med stor spænding. Vi kan være med til at fejre og hylde både de mange aktive personer og organisationer, der lægger deres resourcer i motorsport, men ikke mindst de mange talenter vi har i Danmark, der samtidig formår at profilere dansk motorsport på den helt store motorsportscene.



- Motorsport er en del af Totals DNA. Den udvikling og forskning af smøremidler, der sker i forbindelse med motorsport, hvor der kræves optimal ydelse under de mest krævende forhold, kommer faktisk den enkelte bilejer til gode i dennes daglige brug af sin bil. Der er en grund til, at vi siger: The track is our lab.



- Vi bruger samtidig anledningen til at invitere kunder og forretningsforbindelser, og interessen er stor. Vi har allerede fået meget positiv tilbagemelding fra vores kunder.



- Det var en fantastisk aften i lørdags; fornemt styret af Felix Smith som vært, og vi ser frem til næste Award show i Viborg i 2021.



Men ikke udelukkende leverandører til eftermarkedet ser sig selv som sponsor en aften som denne. Også Renault-Danmark er i Docken. Selvfølgelig fordi young gun Christian Lundgaard - og denne aften vinder af prisen Årets Profil - er formelkører for det franske mærke. Men der er mere endnu i sponsoratet, forklarer importørens PR-ansvarlige, Søren Ignaz:



- Helt overordnet er vi sponsor for Dansk Motorsport Award fordi vi er en producent, der har varer på næsten alle hylder og som har gedigen erfaring indenfor innovative teknologier. Vi producerer populær kompakte biler som f.eks. Clio, vi er pionerer inden for elbiler, bl.a. Zoe, vi lancerer bring- og hybridbiler i 2020 - plus vi har været med i motorsport i næsten 100 år.



- Vores Formel 1-fortællingen begyndte for 43 år siden og med brands som Alpine og RS har vi stærke kort på hånden inden for de sportslige biler.



Danmarks næste F1-kører?



Set i bakspejlet; er det 2indsatsen værd?



- Det er altid indsatsen værd, når responsen er så god, og jeg har mulighed for at forklare lidt mere om Renault. Det var jo en slags premiere på E-Tech (altså hybridteknologi) og så havde den vilde Mégane RS Trophy R Danmarkspremiere.



- Det er også vigtigt at vi har Danmarks næste F1-kører og har et eminent samarbejde med hele Lundgaard-teamet. Renault akademiet er en god fortælling og Christian er blandt de bedste af de bedste. Det understreger vi sådan en aften. Vi glæder os over, at Christian vinder Årets Profil - det er godt gået. Det giver også mening at være en del af netop Publikumsprisen, som er den bredeste af kategorierne.



Øl, pærer og motorcykler



Hvem er så sponsorerne en aften som denne:



Auto-relaterede firmaer:



Renault: Gør reklame for mærkets sporty udgaver af familiebilen Mégane. Total: Gør bl.a. reklame for elf-olie. Philips: Gør bl.a. reklame for pærer inkl. særlige motorsports-pærer. TRC Denmark gør reklame for den nye klasse.



Men også andre firmaer var repræsenteret:



Heineken: Gør reklame for alkoholfri øl. Klarlund: Gør reklame for ure. Og erklærer, at "Klarlund elsker motorsport." Yamaha: Gør reklame for motocross-motorcykler. 



BREAKING
{{ article.headline }}
0.157