Gigantisk nedtur på vej i bilindustrien

ANALYSE Det letteste for aktørerne i den danske autobranche er at holde sig for øjne og øre i sikker forvisning om, at det jo går meget godt. Der er aldrig før solgt så mange biler som i det foregående årti. Der vil derfor gå en rum tid, før den meget omtalte grønne omstilling vi slå i gennem på eftermarkedet.

Ifølge Danmarks Statistik var antallet af personbiler ved årsskiftet 2018-2019 nået op på 2,594 mio. eller 64.400 flere end året før. I 1962 var tallet 470.000. Bestanden vil passere 2,9 mio. biler i løbet af 2023, hvis der fortsat nyregistreres ca. 218.000 biler om året og den aldersbetingede afgang er som i 2018.

Ganske vist er gennemsnitsalderen for personbiler på vej ned. Ifølge selvsamme Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen for personbiler 8,8 år - det er den yngste bilpark siden 2001.

Regnedrengene er samtidig nået frem til, at over en million af dagens biler stadig kører rundt på vejene i 2030 - og 100.000 i 2044 - forudsat det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter.

Men selvom det stadig strømmer ud med benzin- og dieselbiler på de danske veje, er udviklingen ikke til at tage fejl af; væksten vil være aftagende, og på et tidspunkt vil salget af elbiler overhale salget af biler med forbrændingsmotor.

Arbejdspladser i frit fald
Udviklingen mod flere elbiler får yderligere fart på, fordi EU vil straffe bilproducenterne hårdt, hvis de ikke overholder de meget strenge emissionskrav.

Fra 2022 skal de europæiske bilproducenter reducere den gennemsnitlige CO2-udledning til 95 gram pr. kørt kilometer. Ellers vanker der bøder på omkring 600 kroner pr. gram ekstra CO2 for hver eneste bil, der produceres. Konsulentfirmaet PA Consulting har beregnet at det vil koste bilproducenterne bøder på op til 14,5 mia. euro ikke at leve op emissionsmålene.

Det er baggrunden for, at Volkswagen vil sende 22 millioner elbiler på gaden inden 2028. mens franske PSA, der ejer bl.a. Peugeot, Citroën og Opel - har planer om helt at afvikle de sidste biler med forbrændingsmotor inden for få år og i stedet satse på elbiler og hybridmodeller.

I det hele taget er det med dybe panderynker man betragter udviklingen i de bilproducerende lande. For her handler det også om produktion. Og det gælder som bekendt ikke kun samling af bilerne, men hele underskoven af underleverandøren er truet på brødet af elbilernes fremmarch.

Producenter af gearkasser, turboladere og andre motordele ser med ængstelse frem mod en virkelighed uden de ellers topoptimerede motorer.

Ifølge en rapport fra Nationale Plattform Zukunft der Mobilität anslås det, at elbilerne vil koste 410.000 tyske industriarbejdspladser frem mod 2030 - en halvering i forhold til i dag, hvor over 800.000 er ansatte hos bilproducenterne og underleverandører. Bilindustrien er den største industri i Tyskland med en omsætning på over 3.000 milliarder kroner.

Ængstelse hos underleverandører
Det er også baggrunden for, at det i sidste uge blev bekendtgjort, at BorgWarner køber Delphi for 23 milliarder kroner. De to selskaber vil i fællesskab styrke og udvikle deres kompetencer inden for el-køretøjer.

BorgWarner fremstiller i dag bildele såsom automatiske transmissioner, turboladere, emissionssystemer og termostater. Delphi fremstiller elektroniske kontrolmoduler, der administrerer forskellige drivlinjekomponenter og andre bildele.

Situationen kan sammenlignes med den, producenter af pladespillere oplevede i 90’erne, da kunderne skiftede deres vinylplader ud med cd’er. Producenter af pickup’er og tonearme lukkede på stribe.

Spørgsmålet er, om de europæiske producenter overhovedet er rustet til den elektriske revolution.

Når det gælder elbilens vel nok væsentligste komponent: batteriet, er svaret nej. Batterimarkedet er i dag domineret af asiatiske spillere som japanske Panasonic, kinesiske BYD og sydkoreanske LG Chem. De asiatiske producenter sidder på omkring 80 procent af det globale marked, mens Europa kun producerer omkring tre procent af verdens elbilbatterier.

Støtte til batteriproduktion
Ganske vist har EU igangsat flere støtteinitiativer til fremme af produktion af elbiler i Europa.

Problemet er bare, at uanset om det gælder produktion af batterier eller elbiler kræver det langt mindre arbejdskraft. Og de færre dele i elbilerne betyder også mindre service - og mindre omsætning hos eksempelvis autogrossisterne.Og på sigt betyder det også lavere produktionspriser på selve bilerne.

Så selvom autobranchen ved årsskiftet kunne se tilbage på et tiår med rekordstort bilsalg, er der mørke skyer, der er ved at trække sammen.

Spørgsmålet er blot, hvornår uvejret byder løs.