SKAD At reparere en skadet bil er i dag ikke så meget et spørgsmål om kvalifikationer og korrekt udstyr, men snarere et væddeløb om hvem der kan reparere billigst. Forsikringsselskaber peger på et ord - kvalitet - som de facto ikke har noget at gøre med, hvorhen man henviser bilerne til. Den allerede tørre citron presses og presses. Det siger sig selv, at det ikke kan være i bilistens interesse at få en bil tilbage, der kan være farlig at køre i.
Situationen ser ikke ud til at vende til det bedre, og det vil have påvirkning på den kommende overenskomstforhandling, da vores medlemmer ikke kan tjene tilstrækkeligt med penge.
Regelsæt udfordrer momentum
Lovgiverne implementerer mange regler, herunder Datatilsynet der "spytter" en masse gode vejledninger ud om, hvad man må, og hvad man ikke må, når der er tale om persondata. Motorstyrelsen skærper tonen, når der er tale om ombygning, og mange står overfor kæmpe udfordringer. Færdselsstyrelsen har til opgave at implementere to årtiers lovgivning på få måneder, hvad angår godkendelse af om- og opbyggede køretøjer. Spørgsmålet er, hvordan små og mellemstore virksomheder skal kunne håndtere de mange regelsæt og krav uden at miste momentum og dermed indtjening.
Frie værksteders eksistens
Et lille solglimt er dog, at afgiftstabsgrænsen (den såkaldte totalskadegrænse) stiger med 5 procent til 75 procent. Men i takt med at sikkerhedsudstyr, digitalisering, programmeringskrav af noget så lille en ting som en forlygte og meget andet kan sikre den fortsatte eksistens af os frie værksteder.
SKAD stor indflydelse
Der er ingen tvivl om at SKAD fortsætter arbejdet med at skabe lydhørighed omkring korrekt skadeshåndtering og autolakering, herunder også fokus på den korrekte betaling.
Vi oplever også, at myndighederne tager SKAD alvorlige, og vi er i fuld gang med at arbejde for bedre vilkår for vores medlemmer, både erhverv og private.
Vigtigt er, at branchen forstår, hvad vi står for, og at vi ikke er bange for at tage en konflikt, når det gavner vores medlemmer.
Jeg siger tak for det forløbne år og ønsker alle SKAD-medlemmer, samarbejdspartnere og venner et rigtigt godt nytår og det bedste for 2020.
Henrik Reinhard Hansen, formand for Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark
År med mange forandringer
Nogle gange tror man, at man drømmer, når man om morgenen slår øjnene op, synes SKAD's Henrik Reinhard Hansen.