23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Strid om hjemmeside mod Skorstensgaard

Dansk Bilbrancheråd undersøger mærkeværksteders hjemmeside mod frie værksteder for ulovlig markedsføring.

KAMPAGNE En hjemmeside - bedstebiltjek.dk - blev efter sommerferien lanceret af de ni mærkeforhandlere i Skive som modtræk til Skorstensgaard, der etablerede værksted i byen med kraftig markedsføring med budskab om prispres 20 procent under områdets mærkeforhandlere.

Hjemmesiden indeholdt nogle sammenligninger mellem frie værksteder og mærkeværksteder, herunder en række begrænsninger i forhold til de frie værksteders formåen og muligheder.

Det har fået de frie værksteders brancheorganisation, Dansk Bilbrancheråd, til at gå ind i sagen. Hjemmesiden blev herefter lukket ned nogle uger og er nu i gang igen med fornyet ordlyd, efter at juridisk seniorchefkonsulent i Bilbranchen/DI, Karoline Thomsen, blev involveret på mærkeforhandlernes side.

Hun siger til Motor-magasinet, at hun har været spurgt til råds og står til rådighed, hvis der kommer yderligere i sagen.

Fra Dansk Bilbrancheråd siger direktør Erik S. Rasmussen, at man her er meget observant på formuleringerne på hjemmesiden.

- Vi undersøger nu den nye ordlyd og forventer at tage stilling til, om der skal ske mere inden for 14 dage. Første version af hjemmesiden var helt klart over grænsen for markedsføringsregler- og skik med sine formuleringer mod frie værksteder, idet vi kun forholder os til juraen og ikke den verserende sag i Skive mellem Skorstensgaard og byens mærkeværksteder.

- Dog hylder vi fri konkurrence, der kan give forbrugerne flere valgmuligheder og god kvalitet til lavere priser, siger Erik S. Rasmussen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141