23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

"Nej tak - ikke flere hjul"

Den ene af ejerne af klargørings-firmaet RTT - det er dem med taxier - træder ud. "Nu vil jeg koncentrere mig om noget uden hjul."

OMSTRUKTURERING Klargørings-firmaet RTT med syv afdelinger rundt om i landet har netop ændret ejerstruktur. Med virkning fra den 1. december 2019 har Jens Hultgren valgt at sælge sine aktier i RTT A/S til sin mangeårige kompagnon Claus Jønck, således at Claus Jønck bliver ene hovedaktionær.

RTT er først og fremmest kendt for at klargøre og vedligeholde taxier - det er både foliering og installering af alt særligt taxi-udstyr som f.eks. betalingssystemet. Firmaer vil fortsætte sådan, siger nu eneejer Claus Jønck:

- Den fremtidige målsætning er fortsat vækst i top- og bundlinje, og beslutningsprocessen bliver ikke langsommere af, at jeg bliver majoritetsaktionær, hvilket er vigtigt i en vækstorienteret virksomhed.

Jens Hultgren er i midten af 50’erne - så hvad nu Jens, hvad skal du nu?

- Selvfølgelig koncentrerer jeg mig i første omgang at afvikle mine opgaver her i RTT, siger Jens og kigger hen på rækken af taxier, der holder her på værkstedet i afdelingen i Herlev. Men det må meget gerne være noget med ejendomme. Eller projekter, hvis der lige kommer et projekt forbi, er det mig.

- Men jeg har også en drøm om at købe en sejlbåd og rejse ud sammen med min kone. Ingen af os er særligt gode til at sejle med sejlbåd - men det kan vi jo blive.

Jamen, Jens, du er jo vild med biler - skal det slet ikke være noget med hjul?

- Nej, der har jeg været. Jeg har arbejdet med hjul, som du siger, siden jeg var 16 år. Nu skal det være noget andet.

Også selv om du har din 700 hestes Audi holdende udenfor?

- Nu driller du... - jeg kan stadig godt li’ biler. Men alligevel - nu er det uden hjul.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079