23948sdkhjf

Kia lancerer sin egen motorolie

Begrundelsen lyder, at nye turbo-drivlinjer og højeffektive startstream-motorer kræver specifik olie af høj kvalitet.

MARKETING Er det et reelt behov eller et marketingstunt i forhold til de frie værksteders service og olieleverandører? Kia Motors Europe har i hvert fald introduceret sin nye serie af original Kia motorolie, kaldet Kia Original Oils, som nu er tilgængeligt hos mærkets autoriserede værksteder i Europa. Bilproducenten oplyser, at olien er specielt konstrueret til at maksimere levetiden, effektiviteten og ydeevnen for både Kias benzin- og diesel forbrændingsmotorer.

De nye smøremidler skal tilsikre, at Kias motorer kun smøres med den optimale motorolie-formel, lyder det fra bilproducenten. Kias originale motorolie vil blive tilbudt kunder, der besøger autoriserede Kia-værksteder for at få skiftet motorolie på deres bil - eller fyldt op under service. Kunderne kan købe praktiske top-up flasker for at sikre, at de altid har den passende olieformel til rådighed mellem det anbefalede serviceinterval.

Fred Sihler, vicepræsident for Kia Motors Europe Aftersales, siger:

- Kia Original Oil-linjen er udviklet ved hjælp af den samme ekspertise, som ligger til grund for udviklingen af vores højteknologiske motorer. Serien skal sikre, at vores motorer forbliver så effektive som muligt og give vores kunder vished for, at deres lokale Kia forhandler kan forsyne dem med den ideelle motorolie til deres bil.

Med et stigende antal bilmodeller med neddimensionerede turboladede drivlinjer, er mærkets moderne drivlinjer, herunder mærkets højeffektive Smartstream-motorer, afhængige af motorolie af høj kvalitet med en lav viskositet for at reducere brændstofforbruget og maksimere effektiviteten og ydeevnen.

Kia Original Oils er tilgængelige i bl.a. 0W30 C2, 5W30 C3 & A3 / B4, 5W40 og 10W40 og er velegnede til lige fra 1,0-liters T-GDi motoren til den højtydende 3,3-liters T-GDi-motor, der findes i Stinger. Motorolierne dækker også KIAs sortiment af diesel/benzin hybrid-drivlinjer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11