23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elever suger viden om moderne forretningsmetoder

Hvordan arbejder et moderne firma i autobranchen egentlig? Det har den fynske virksomhed Schmiedmann netop forklaret til en gruppe unge, der studerer autoteknologi.

UDDANNELSE En gruppe autoteknologstuderende fra professionshøjskolen og erhvervsakademiet University College Lillebælt, UCL, ville meget gerne besøge BMW og Mini specialisten Schmiedmann for at foretage observationer af, hvordan firmaet opererer. Schmiedmann meldte klar, da leverandøren har et rigtig godt samarbejde med UCL og deres autoteknologer.

Gruppen fra UCL fik en rundvisning, hvor de blandt andet så værkstedet, hvor renlighed og orden er en topprioritet, Schmiedmanns store lager, hvor der bliver brugt den nyeste teknologi for hurtigt og effektivt at kunne pakke og levere ordrer, samt fik en præsentation af Schmiedmann’s forskellige afdelinger, som sørger for at kunder verden over kan få reservedele og udstyr leveret.

Efter rundvisningen gik de selv rundt i virksomheden for at gøre deres egne observationer. Her fik de også mulighed for at snakke med Schmiedmann-medarbejderne, hvis de havde spørgsmål.

Autoteknolog-uddannelse hit

Hos Schmiedmann er de rigtigt glade for samarbejdet med UCL omkring autoteknologuddannelse. Faktisk i en sådan grad, at virksomheden har ansat tre ud af fire autoteknologstuderende, som de har haft i virksomhedspraktik, efter endt uddannelse. Den ene er dog ikke længere ansat, da han senere fik tilbudt et lederjob hos en anden virksomhed i autobranchen.

De studerende, der tager autoteknologuddannelsen, kan enten have en gymnasial eller teknisk baggrund. På et tidspunkt i uddannelsen vælger den studerende enten den tekniske eller administrative retning, og begge retninger er interessante for Schmiedmann, da virksomheden har brug for både dygtige administrative medarbejdere, som for eksempel reservedelsekspedienter, men også teknikere til BMW- og Mini-værkstedet, hvor der udføres alt fra almindelige service over fejlfinding og reparationsopgaver til styling og tuning - samt montering af andet ekstraudstyr.

Et godt fundament for alle

Direktøren for Schmiedmann Odense, Martin Thorup Andresen, er rigtigt glad for samarbejdet med UCL:

- Hos UCL er de yderst hjælpsomme og erhvervsorienterede. De sætter en ære i, at både den studerende og virksomheden har noget ud af samarbejdet. Den ballast, de studerende har med fra uddannelsen, er et rigtigt godt fundament at bygge videre på, siger Martin Thorup Andresen og fortsætter:

- Disse bil- og teknikinteresserede unge mennesker udgør jo vores fremtid i branchen - så det er bare om at hjælpe dem godt på vej, både for deres og for vores egen skyld. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157