FINANSLOV Sent mandag aften blev regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet enige om næste års finanslov.
En annullering af afgiftsstigninger for elbiler og fradrag for grønne firmabiler er hovedelementerne for den finanslovsaftale, regeringen sent mandag aften indgik med sine støttepartier. Desuden nævner aftalen flere elbusser og grøn taxikørsel. Reglerne for leasede firmabiler strammes, hvilket vil indbringe statskassen 100 millioner kroner. Desuden skal der oprettes Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia. kr., som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.