Ballade i synsbranchen: Analyse - derfor er der problemer

ANALYSE Uforståelige dokumenter og vejledninger med præg af Google-translate. Sendrægtighed, urealistiske tidsfrister for høringer og implementeringer samt manglende lydhørhed og konfliktsky. Det er nogle af de mærkater, der bliver sat på Færdselsstyrelsen af flere brancheaktører. Nogle mener, at Færdselsstyrelsen ligefrem sejler afsted uden teknisk indsigt, i kraft af ny overvægt af jurister og kontorfolk, siden flytningen 1. februar 2016 til Ribe - aktualiseret af EU-regler, der skal sættes i kraft. 
 
EU-forordninger tilbage fra 2013 er ikke blevet implementeret, og skal nu implementeres i 2020, herunder EU-direktiv 2007/46 fra 2007 om op- og ombygninger af køretøjer, der er blevet implementeret i andre EU-lande men ikke i Danmark. Det bliver erstattet fra september i 2020 af en forordning, der gælder fra dag et, og som brancheaktører finder er urealistisk kort tid. For pr. 1.9. 2020 vil synshaller ikke længere kunne syne om- og opbygninger, og den nuværende prøvningsinstans forsvinder. Det vil, ifølge brancheaktører, betyde, at det vil tage meget længe at få en om- eller opbygget bil synet. 
 
Synsmarkedet ændrer sig med andre ord, og brancheaktører spår, at det vil blive væsentligt dyrere at få godkendt køretøjer, der ikke har en typegodkendelse. Desuden bliver det svært at skabe fri konkurrence på området for om- og opbygninger, der også omfatter træk, varebiler, anhængere mv. Samt syn heraf. For det vil koste rigtig mange penge at etablere sig som en ny Teknisk Service-instans, ligesom akkreditering tager langt over et år. Desuden er der mangel på fagligt dygtige personer i Danmark, der kunne komme i betragtning. 
 
Det bliver karakteriseret som uansvarligt og at det efterlader aktører i autobranchen med håret i postkassen, fordi Danmark er bagud med at skulle implementere 13 års lovgivning på en gang med kort varsel. I andre EU-nabolande er implementering sket - og tilmed lempeligt og let for autobranchen der. Fjernelse af ansvar fra synsvirksomheder kan anses som styrelsens mistillid overfor de danske synshaller, hvor branchen selv mener, kompetencerne er til stede. Især i kraft af den konsolidering, synsbranchen oplever.

Et eksempel på konsolidering er eksempelvis tyske Dekra, der i Danmark på rekordtid har opkøbt synshaller og etableret sig. Dette på trods af, at flere synsaktører har brændt fingrene siden boomet efter synsliberaliseringen i 2005, hvor antallet af bilsynsvirksomheder eksploderede. 
 
Naturligvis kan udenlandske tekniske tjenester trække deres akkreditering til Danmark og dermed bidrage til at oprette steder, man kan få godkendt om- og opbyggede køretøjer, såsom Dekra, TUV, Applus mv.

Færdselsstyrelsen har til branchen meldt ud, at 20.000-40.000 biler vil være omfattet af det nye setup. Brancheaktører mener omkring 200.000, herunder også de mange ombyggede biler og motorcykler. Samtidig mener branchen, at der forsvinder 200.000 syn fra den nuværende synsbranche - og at om- og opbygninger vil ryge til Polen, så vi vil se den ene autotransporter efter den anden fragte køretøjer ind og ud af Danmark, uden om værksteder og synshaller. 
 
I det lys er den nye brancheforening, BilsynsBranchen, opstået, med stor tilslutning fra den etablerede bilsynsbranche. Den er blevet budt velkommen af både Færdselsstyrelsen, Motorstyrelsen, aktører i autobranchen og politisk. Der venter store udfordringer for den nye forening, der bebuder at ville være langt mere offensiv, med politisk gennemslagskraft, end den tidligere erfa-gruppe, der politisk blev betragtet som en kaffeklub. Fremover kan det være, at problemer ikke blot bliver betragtet som kaffe i den gale hals, men rent faktisk bliver løst til alles tilfredshed.