23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tre nye direktører, der skal have gang i salget

Nye direktører hos Ford, Nissan og Renault; alle tre har ét og samme mål; der skal sælges flere biler, mange flere biler. Analyse plus fem spørgsmål til dem alle tre.

DIREKTIONSGANGEN De danske importører af Ford, Nissan og Renault har i løbet af de seneste måneder hver især fået nye topchefer. Til Ford er tiltrådt Frank Skjærbæk Pedersen, mens Nissan-Danmark har fået Kim Helsted forrest. Både Skjærbæk og Helsted kommer i øvrigt fra de to importselskabers egne rækker. På den måde adskiller Renault sig - til at lede den danske importafdeling er Yana Minenko udpeget - Minenko kommer fra en stilling som CEO i Renault Ukraine.

Hos Ford afløser Frank Skjærbæk Janne Kämäräinen, Kim Helsted er ny direktør efter Ralph Gonsalves, mens Yana Minenko tager over efter Anders Gadsbøll.

Og hvilke salgstal og -udvikling er det så, de tre nye direktører overtaget. Svaret er kort og det samme for alle tre: Nedadgående salgstal.

Ford oplever en tilbagegang i markedsandel fra 6,07 procent af markedet i 2018 til 5,71 procent i år - ÅTD (år til dato).

Nissans tilbagegang er fra en markedsandel på 4,64 procent i 2018 til 3,77 procent i år - atter ÅTD.

Og for Renault faldet fra 5,67 procent til 5,24 procent - også her ÅTD.

De tre bilmærker har altså faldende markedsandele som fælles træk. Fælles har de også, at de hver især tilhører mellemfeltet, som vi ville sige, hvis det var Formel 1 - altså sælger de godt, men ikke nær så godt som især Semler med bl.a. Volkswagen og Skoda og Interdan med bl.a. Peugeot og Citroën.

Og apropos netop Semler og Interdan. Disse to firmaer er jo begge danskejede til forskel fra de fabriksejede importører af Ford, Nissan og Renault.

Det giver en række fordele - f.eks. at der er kort og hurtig vej til nyheder og al information, som Renaults Yana Minenko påpeger.

Hvor kommer de nye chefer så fra? Måske ville det være oplagt at tænke fra et eller andet sted i udlandet i en andet importselskab. Men den løsning har kun Renault valgt; Yana Minenko er tidligere adm. direktør for Renault i Ukraine.

Både Fords Frank Skjærbæk og Nissans Kim Helsted har begge adskillige års erfaring fra de to firmaer, de nu står i spidsen for - og i øvrigt er de begge nu tidligere salgschefer. Begge har således indgående kendskab til både mærket og det danske marked.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|