23948sdkhjf

Øget indsats for flere kvinder i faget

Erhvervsskolerne i Aars og autobranchen går sammen om at få uddannet flere kvinder

KØN Den danske autobranchen står overfor en enorm udvikling, og i den udvikling, som blandt andet går i retning mod mere elektronik, er der også plads til flere kvinder.

På den baggrund og fordi Danmark i løbet af de kommende år forventes at mangle i omegnen af 60.000 faglærte, har AutoBranchen Danmark også indgået aftale med Erhvervsskolerne i Aars om et øget samarbejde. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Med aftalen har AutoBranchen Danmark indgået aftale med mere end halvdelen af landets erhvervsskoler og er godt repræsenteret over hele Danmark i et fokus på kvinder på autouddannelserne.

I Vesthimmerland møder Erhvervsskolerne i Aars nemlig også kvinder i de fag, som traditionelt har tiltrukket flest mænd, og nu vil man undersøge de unge pigers trivsel såvel på skolen som i virksomheden. Det sker blandt andet i kraft af en årlig trivselsmåling. Formålet er at sikre, at autouddannelserne også er attraktive for kvinderne.

- Der er kamp om arbejdskraften og de traditionelle barrierer brydes ned samtidig med, at autobranchen er i udvikling. Derfor giver det god mening at se mere efter de unge piger i en branche som autobranchen. Så det gør vi gerne, siger Per Stig Andersen, uddannelseschef hos Erhvervsskolerne i Aars.

Trivselsmålingen er udarbejdet af AutoBranchen Danmark i samarbejde med konsulenthuset Living Institute. Den bliver nu brugt af en række erhvervsskoler over hele Danmark, og skal medvirke til at styrke indsatsen overfor kvinderne.

Kun 10 procent er kvinder

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, noterer sig, at kun 10 procent af medarbejderne i autobranchen er kvinder. Undersøgelser viser, at det giver bedre resultater med en mere ligelig kønsfordeling. Og da branchen står til at mangle faglærte, er interessen for kvinderne oplagt.

- Vi møder virkeligt dygtige kvinder i branchens virksomheder og vi møder yderst engagerede unge kvinder, som er i lære og kan blive gode på såvel mekanikersiden som på karrosseri og på lak. Virksomhederne i autobranchen har brug for at ruste sig til den udvikling, som er i gang i øjeblikket. Derfor giver det god mening i en tid, hvor der er kamp om arbejdskraften, siger Gitte Seeberg og fortsætter:

- Over en bred kan skal vi vise kvinderne, at der er karrieremuligheder i autobranchen, og når vi måler kvindernes trivsel på uddannelsen, får vi pejlemærker for, hvad der er godt og hvad der er skidt på skolen såvel som i virksomheden. Det er vigtig og brugbar viden, siger hun og slår fast, at rekruttering af kvinder er et emne, som hendes organisation arbejder seriøst med - både for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft og for en bedre kønsfordeling.

Langt fra målsætning

Hos konsulenthuset Living Institute er de specialister i "diversity intelligence" - altså at arbejde med diversitet inden for såvel køn som kultur. Her siger partner Jens Rotbøll, at en bedre kønsfordeling ganske enkelt er en nødvendighed.

- Man kan spørge sig selv, om man har råd til at lade være. Når man mangler lærlinge, har man så råd til at ekskludere halvdelen af potentialet? Mænd og kvinder tænker forskelligt, og det er et faktum, at folk der tænker forskelligt kan lave bedre resultater sammen end folk, der tænker ens, fortæller Jens Rotbøll.

Folketinget har vedtaget en målsætning om, at i 2025 skal 30 pct. af en ungdomsårgang søge ind på en ungdomsuddannelse. Nu er tallet lige omkring 20 pct. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234