Få styr på reglerne for sygedagpenge

UDBETALING Det er almindelig kendt, at sygdom er lovligt forfald, og at arbejdsgiver ofte har en forpligtelse til at betale et beløb af en eller anden størrelse, hvis en medarbejder bliver syg. Medarbejderen har på sin side nogle forpligtelser til dels at anmelde sygdommen rettidigt til arbejdsgiver, men også til at deltage i den løbende opfølgning, der kan iværksættes både fra arbejdsgivers og kommunens side.

Arbejdsgiver har i mange tilfælde pligt til at betale sygedagpenge de første 30 dage af en medarbejders sygdomsperiode. Efter denne periode kan arbejdsgiveren lade betalingen overgå til Udbetaling Danmark eller vælge at søge dagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.

Hvis der er overenskomst på arbejdspladsen eller medarbejderen er funktionær, så kan arbejdsgiveren have pligt til at betale fuld løn under sygdom i en given periode, hvoraf der så kan søges refusion fra Udbetaling Danmark efter 30 sygedage.

Det hænder, at en medarbejder, der har været syg i mere end 30 dage, og hvor arbejdsgiveren derefter forventer refusion fra Udbetaling Danmark, ikke reagerer på opfølgningsskrivelser fra kommunen, og derved mister sine rettigheder til at få sygedagpenge.

Hvis medarbejderen mister sin ret til dagpenge, bortfalder arbejdsgivers refusionsret også. Og hvad gør man så som arbejdsgiver? Kan man kræve et eventuelt for meget udbetalt beløb til medarbejderen retur? Og hvordan i givet fald?

Sygemeldt med stress
Det har Højesteret netop taget stilling til i en sag, hvor en kommunalt ansat familiekonsulent blev sygemeldt med stress. Hun har funktionær og fik derfor fuld løn. Hendes bopælskommune bad hende om at udfylde et oplysningsskema med henblik på opfølgning, men dette skete ikke. Derfor mistede hun - og dermed hendes arbejdsgiver - retten til at modtage sygedagpenge for en periode, hvor arbejdsgiveren faktisk havde udbetalt fuld løn i tiltro til, at medarbejderen opfyldte samtlige betingelser for at få sygedagpenge.

Da arbejdsgiveren konstaterede, at de ikke fik refusion for sygedagepenge for en periode på knap to måneder, rejste arbejdsgiveren kravet over for medarbejderen og ønskede at modregne beløbet i de fremtidige lønudbetalinger. Dette spørgsmål endte for først byretten, så landsretten og senest Højesteret.

Er der tale om groft uagtsomhed? 
Højesteret udtalte, at enhver medarbejder har en loyalitetspligt, der udstrækker sig til også at omfatte en pligt til at opfylde de krav, som kommunalt stilles i forbindelse med opfølgning på en sygedagpengesag.

Denne pligt havde medarbejderen ikke opfyldt, men på trods af dette, så kunne arbejdsgiveren kun rejse krav overfor medarbejderen, hvis det var rimeligt ud fra den udviste skyld, medarbejderen stilling og omstændighederne i øvrigt.

Ved rimelighedsvurderingen skulle der især lægges vægt på, om medarbejderen bevist eller groft uagtsomt havde undladt at medvirke til opfølgningen, om parternes evne til at bære tabet og om arbejdsgiveren havde vejledt medarbejderen og tilbudt hjælp til at opfylde oplysningsforpligtelsen.

Medarbejderen havde forklaret, at hun flere gange havde kommenteret på arbejdsgiverens oplysninger på portalen "mit sygefravær", men at hun ikke havde været opmærksom på, at hun også skulle udfylde det pågældende skema.

Medarbejderen havde også direkte forespurgt arbejdsgiveren, om hun havde udfyldt alt det, hun skulle uden at få denne forespørgsel besvaret. Forespørgslen var fremsat efter, at arbejdsgiveren havde varslet, at de ville foretage modregning i hendes løn, fordi hun ikke havde fulgt korrekt op overfor kommunen.

Samlet set - og især ud fra, at arbejdsgiveren havde haft mulighed for at vejlede medarbejderen om hvad hun manglede at udfylde - så mente Højesteret ikke, at arbejdsgiveren kunne rejse erstatningskravet mod medarbejderen.

Højesteret vælger til allersidst i dommen at skriveanføre, at hvis der var basis for et erstatningskrav, så kunne beløbet have været modregnet i fremtidige lønninger, dog således at medarbejderen kunne opretholde en beskeden levefod.

Kommunalt ansat
Sagen viser, at der skal meget til, førend der kan rejses erstatningskrav mod medarbejdere, men også, at dette ikke er umuligt.

Det kan have haft betydning, at medarbejderen var kommunalt ansat, og at en kommune alt andet lige må forventes at være mere inde i rettigheder og forpligtelser.

Sagt på en anden måde - en kommune kan bedre end et autoværksted eller en bilforhandler rådgive og vejlede en medarbejder om, hvilke pligter, der er i medfør af sygedagepengeloven; og derfor har kommunen også en større ansvar overfor sine medarbejdere lige på det punkt.