BILDATA - Autobranchen flytter sig, og måske hurtigere end nogensinde før. Bilerne består mere og mere af små komponenter af computere, og forbrugerne ændrer købsadfærd, siger afdelingsleder Kasper Hammann, FTZ Århus, efter en kundeinfo-aften den 10. oktober med rekordmange deltagere, 160 kunder.
- FTZ er ikke blot en leverandør af reservedele: Vi vil være kundernes fortrukne valg i autobranchen, derfor vil vi ikke bare vente på, at fremtiden kommer - vi griber fat i den, fastslår han.
Varmt emne
Et af emnerne de frie værksteders adgang til fortsat at servicere moderne biler i form af Secure Gateway og PassThru.
- Det var virkelig et varmt emne, og man mærker tydeligt, at værkstederne og mekanikerne er utrygge på dette område, siger Kasper Hammann.
Fiat først ude
Aftenens tema hed “Tag med FTZ ind i fremtiden" og handlede om de udfordringer, autobranchen står overfor i et marked, hvor slutbrugerne ændre købsadfærd og mærkeværkstederne vinder markedetsandele.
- Vi vil også tage fat i det faktum, at OE-producenterne begynder at låse OBD-stikket (Security Gateway), som blandt andre Fiat allerede har sendt på markedet, sagde Kasper Hammann inden mødet.
Ændret købsadfærd
Et andet emne på mødet var "forbrugeren" ved Michael Gadegaard, vicedirektør hos FTZ.
Markedet ændrer sig, og den digitale verden er nu lige foran os forbrugermæssigt - forbrugerene ændre købsadfærd. Forbrugerne søger værksteder online og påvirkes at de søgeresultater, for eksempel Google præsenterer dem for.
- Her udfordrede Michael Gadegaard de fremmødte direkte og gav dem tid til at diskutere det. Der blev skabt en levende debat, fortæller Kasper Hammann.
Et tredje emne i Århus var MacsDia ved Ulrik Nielsen, konsulent hos HellaGutmann.
Det var i øvrigt FTZ’s handelselever, der havde været med i hele processen med arrangementet i Århus.
Låst OBD-stik skaber utrygge mekanikere
FTZ Århus tager fat på de frie værksteders udfordrede adgang til at reparere moderne biler.