BYD har planer om at etablere sit eget netværk af lynladere i Danmark og Sverige under navnet BYD Flash Charging.
Det fremgår af et jobopslag på BYD Europes hjemmeside, hvor den kinesiske bilproducent søger en såkaldt Site Acquisition Manager med base i København eller Stockholm.
Den kommende medarbejder skal identificere og sikre attraktive placeringer til ladestationerne. Det gælder blandt andet langs motorveje, ved indkøbscentre og på andre trafikknudepunkter.