23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opbyggere samles i Dansk Bilbrancheråd

De frie bilværksteders forening danner en erfa-gruppe. Opbyggerforeningen SKAD tager nyheden til efterretning.

FORENING Dansk Bilbrancheråd har etableret en erfagruppe for danske opbyggervirksomheder. Gruppen har til en start 24 medlemmer med i alt godt 2.000 medarbejdere.



- Andre aktører i branchen har forsøgt, men kom ikke i mål, lyder forklaring fra Dansk Bilbrancheråd i en pressemedddelelse.



Behovet for at samle og give opbyggerne mere slagkraft hænger i høj grad også sammen med Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer.



- Forordningen gælder fra den 1. september 2020, og den kan komme til at påvirke opbyggerbranchen på dramatisk vis, siger Johanne Berner, juridisk chef, Dansk Bilbrancheråd og med i styregruppen bag den nye erfagruppe.



Desuden stiger kravene til dokumentation af ombygninger til et herhjemme helt ukendt niveau.



- I den situation er det vigtigt, at branchen står sammen - andre aktører i branchen har forsøgt sig og har fejlet. Dansk Bilbrancheråd er blevet opfordret til at gøre det her forsøg, siger Johanne Berner.



Stor gennemslagskraft

Et af medlemmerne i den nye erfagruppe er Skelhøje Vognfabrik. Herfra siger direktør Leif Jørgensen:



- Der er et stort behov for, at vi får samlet så mange opbyggere som muligt for at få indført nogle retningslinjer, bestemmelser og normer, som vi kan udføre vores arbejde under.



Han er glad for, at branchen via Dansk Bilbrancheråd har taget initiativ til den nye erfagruppe.



Dansk Bilbrancheråd understreger, at der er store forskelle på opbyggerbranchen herhjemme og i udlandet.



- Stort set hver eneste gang en dansk opbygger får en ordre, så er det en kundespecificeret opgave, og som regel omfatter opgaven bare et enkelt køretøj. Ikke desto mindre skal der hver gang afleveres en detaljeret, kompleks og tidskrævende godkendelse, hedder det i pressemeddelesen.



- De store producenter i Europa laver tit hundredvis af de samme ombygninger med baggrund i én godkendelse. Vi skal have den godkendelse på plads til hver eneste ombygning, og det er en kæmpe opgave og et tungt system at skulle igennem tidsmæssigt, men så sandelig også økonomisk, siger Leif Jørgensen, direktør, Skelhøje Vognfabrik.



Eksperter i opbygning

Erfagruppen har etableret et panel af særligt udpegede personer med høj ekspertise indenfor opbygninger af forskellig art. Dette panel vil i samarbejde med Dansk Bilbrancheråds juridiske chef Johanne Berner og direktør Erik S. Rasmussen gå målrettet efter at præge arbejdet med indførelsen af den kommende forordning. Håbet er at fastholde både arbejdspladser og håndværkstraditioner hos den danske opbyggerbranche fremgår det af pressemeddelelsen



Færdselsstyrelsen har ifølge Dansk Bilbrancherådhilst tiltaget velkomment, og dialogen med styrelsens direktør, Stefan Søsted, er på plads.



De andre aktører

Som kommentar til den nye erfa-gruppe udtaler direktør Thomas Krebs fra SKAD:



- Jeg er bevidst om, at DBR har lavet erfa-gruppe, som deler information. DBR arbejder ikke selv med opbygninger og lovgivning, men bruger en privat aktør. SKAD er en opbyggerforening og del af et europæisk netværk af opbyggerforeninger. Vi arbejder selv med området og har via AIRC International direkte adgang til kommissionen.



Han oplyser, at der er omkring 50 opbyggere i Danmark, hvoraf en del er bilimportørejet (MAN, Scania mv.).



Fra AutoBranchen Danmark lyder en skriftlig kommentar:



- Opbyggerne udgør en meget lille del af AutoBranchen Danmark, og derfor har vi ikke som sådan særskilte tilbud til dem. Vi kan dog tilbyde dem dog lokale og tilpassede kurser, hvis der er tale om forsikringsskader.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125