23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny tjeneste til privat bilhandel

NEMbilhandel.dk skal gøre det nemmere og mere trygt for private at handle bil indbyrdes.

PRIVATSALG Den nye gratis tjeneste NEMbilhandel.dk skal gøre det nemt og sikkert for privatpersoner at handle med biler. Bag konceptet står finansieringsinstituttet Resurs Bank og det digitalemedieselskab HeyMate. Udover finansierings- og betalingsløsninger tilbyder tjenesten andre funktioner, der skal gør privat bilhandel nemmere for både køber og sælger. Det skriver de to selskaber i en pressemeddelelse.



De to firmaer bag nembilhandel forventer en stor efterspørgsel, ikke mindst, når det gælder de tilbudte finansieringsløsninger eller muligheden for at vælge populære betalingsmåder.



- Vi er stolte over at blive betroet med at levere vores finansierings- og betalingsløsninger og ser frem til at gøre kundens oplevelse på NEMbilhandel.dk hurtig, nem og sikker. Vi er desuden glade for at indgå i et kommercielt partnerskab med HeyMate, hvor vores tjenester udgør en strategisk vigtig del i forbindelse med udviklingen af forretningsidéer, samtidigt med at vi fremmer digitaliseringen i en branche under hastig udvikling, siger Kennet Juhl, Sales Finance Manager, Payment Solutions, Resurs Bank i Danmark.



Digitale underskrifter

Konceptet nembilhandel.dk tager udgangspunkt i, at det skal være nemmere for privatpersoner at købe og sælge biler og desuden undgå risikoen for eksempelvis at købe en stjålen bil. På NEMbilhandel.dk kan privatpersoner, udover Resurs Banks finansierings- og betalingsløsninger, få adgang til data fra Tjekbil.dk, information og historik om en bestemt bil eller bilejer. Tjenesten giver desuden mulighed for at verificere køber og sælger samt gennemføre handlen med digital underskrift.



- Vi er glade for at indgå i et partnerskab med Resurs Bank og dermed realisere vores idé om at skabe en heldækkende gratis tjeneste, som matcher det indhold, der efter vores mening skaber værdi for privatpersoner i forbindelse med køb og salg af private biler. Vi tror på at NEMbilhandel.dk om nogle år vil være det naturlige sted at søge hen for alle privatpersoner, som skal købe og sælge biler, siger Kenneth Andersen, CEO, HeyMate Aps.



Medstifter af Bilbasen

Kenneth Andersen var med til at stifte Bilbasen, hvor han var direktør i en årrække. Da amerikanske eBay overtog koncernen, fungerede han som "Head of motors" i Nordeuropa. Han forlod selskabet i 2011.



Siden har han stiftet det digitale selskab Heymate, der også står bag tjenesterne Tjekbil, Bilhandel, Bilzonen, BilGalleri, Bilekspressen og andre bilsites.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109