23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilabonnement lander gode tal

Men hvor gode tal, ønsker direktøren for Interdans Bilabonnement, Carsten Stephansen, ikke at oplyse. Mange af kunderne er plus 40 år, og Peugeot 208 er den mest populære bil.

BILER Den store bilimportør Interdan lancerede det rendyrkede online-koncept Bilabonnement i 2016, og siden da er det gået fremad for den nye måde at holde bil på - nu under ledelse af den femte direktør i selskabet, Carsten Stephansen.



Stephansen tog over den 1. februar i år, efter at Peter True havde skudt Bilabonnement i gang. True blev efterfulgt af Christian Haugaard, Jesper Flach og Kenneth Hansen.



- Vi har investeret en del penge i konceptet, og har lært en masse undervejs. Vi lander nu nogle gode tal for 2019. Vi har smil på læben - vi synes, vi har skabt en fin forretning, siger Carsten Stephansen til Motor-magasinet.



For to år siden oplyste Bilabonnement, som dengang havde 1500 biler ude at køre, at man inden udgangen af 2018 ville fordoble antallet af danskere, der kører i bil på abonnement.



Men Carsten Stephansen ønsker ikke at sætte tal på, hvor langt man er kommet.



Bilabonnement er et storby-fænomen



Til gengæld vil han gerne fortælle om kunderne hos Bilabonnement.



- Det er stadig lidt af et storby-fænomen, men vi er selv overraskede over, at kunderne er lidt ældre, end vi troede - med en stor overvægt af kunder over 40 år, oplyser Carsten Stephansen.



Kønsfordelingen er ret ligelig, om end der stadig er en tendens til, at bilen hos par står i mandens navn. 

 

Konkurrencen er skærpet



- Vi har opbygget en god forretning og fået godt tag på markedet, selv om der, siden Bilabonnement begyndte, er kommet flere konkurrenter til, og konkurrencen er skærpet. Desuden har prisforskellene på markedet udlignet sig og fundet et markedsniveau, siger Carsten Stephansen og tilføjer:



- Vi er også begyndt med varevogne, idet vi forsøger at finde markedsandele på andre forretningsområder.



Født på Peugeot



Bilabonnement har alle Interdans mærker i sortimentet med en overvægt af Peugeot, Citroën og Opel.



- Men en meget stor del er Peugeot - det er jo Peugeot, Bilabonnement oprindeligt er født på. Og også hos os er det i vid udstræk, hvorning Peugeot 208, som rammer rigtigt på mange parametre, og som er en god og alsidig bybil, siger Carsten Stephansen og tilføjer:



- Men vi har også andre mærker som Volvo, Jeep, Fiat og Renault. Vi forsøger at have et bredt udvalg. I bund og grund er vi købmænd, som er klar, hvis de rette priser viser sig.



- Typiske kunder hos Bilabonnement er kunder, der kommer fra offentlig transport, sæson-kunder eller kunder, som beholder bilen i længere tid, for eksempel 12, 24 eller 36 måneder, men som stadig ser fordelen ved fleksibiliteten i bil på abonnement, hvor en aftale kan opsiges med én måneds varsel, oplyser direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094