23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fleksibilitet med nye værkstedsvogne

Würth har lanceret et sortiment af vogne med håndværktøj, som del af sit ORSY indretningssystem, til landets værksteder.

ORDEN Gode og velfungerende værkstedsvogne er et must på ethvert værksted. Tre nye "rullemarier" med 60 nye værktøjssortimenter har fundet vej til Würth Danmark. Sortimenterne passer i vognene og kan mikses i en lang række variationer, så værkstedvognenes indhold altid matcher dagens opgaver. De nye produkter giver system og overblik over værktøjet. Det betyder, at værkstederne får mere fleksibilitet, bedre organisering og tidsbesparende processer i det daglige arbejde, anfører Würth.

Markedschef Martin Mariager Faaborg fra Würth Danmark glæder sig til, at de nye sortimenter og værkstedsvogne bliver taget i brug:

- Det er vigtigt for os, at vores produkter altid tilfører kompetence og frigør ressourcer hos vores kunder. Derfor udvikler vi hele tiden vores produkter, så de matcher vores kunders skiftende dagligdag og udviklingen i autobranchen, siger Martin Mariager Faaborg.

Gennemtænkt i detaljen

Der er tænkt på selv den mindste detalje i udviklingen af værkstedsvognene og sortimenterne. Vognene har eksempelvis en ergonomisk korrekt arbejdshøjde, og sortimenterne er i holdbart kulfiber-look og har mærkater med værktøjets størrelsesangivelser.

Del af ORSY logistikløsning

De nye produkter er en del af Würth Danmarks logistikløsning ORSY, der står for ORden og System. Det består af blandt andet reoler, udleveringsautomater, containerløsninger, kufferter, sortimenter, bilindretning, og værkstedsvogne. Alle delene passer sammen, og derfor kan de nye sortimenter eksempelvis også bruges i kufferterne. På den måde har Würths kunder altid det ved hånden, de skal bruge, uanset om sortimenterne skal bruges på værkstedet, lageret eller på farten. Alt efter hvilke ORSY-produkter, som værkstederne vælger, følger der også andre fordele med såsom et mere effektivt vareflow og færre omkostninger til varebestilling, fortæller Martin Mariager Faaborg. 


BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|