23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Miljøstyrelsen har lyttet til vores lak-argumenter

Der er taget hensyn til både miljøet og autolakerere i ny bekendtgørelse om mobile malerkabiner, fremfører organisationen for køretøjsbyggere og autolakerere.

HØRING SKAD har talt kraftigt imod godkendelse af mobile malerkabiner, blandt andet i et høringssvar til Miljøstyrelsen og i pressen, da dette både kunne have store miljømæssige konsekvenser og betyde lukning af mange mindre autolakererier. 

 

Den 30. august 2019 udkom den nye værkstedsbekendtgørelse 908, der har åbnet op for etablering af kabiner, og heldigvis lyttede Miljøstyrelsen til vores indvendinger og argumenter.



SKAD er glad for at Miljøstyrelsen har udformet den nye bekendtgørelse, så der ikke kan drives rovdrift på brug af mobile kabiner, som i dag findes som oppustelige og hurtigt flytbare kabiner, og at styrelsen også har skrevet, hvordan en pletvis lille skade defineres i §2 stk. 15):



"Pletvise små skader: Skader, hvor arealet af den samlede lakering udgør op til 1/16 m2 pr. time."



Desuden er der indført en begrænsning, som udelukkende giver mulighed for at opstille en kabine der, hvor der i forvejen er givet tilladelse, og kun hvis afstandskravet overholdes, eller hvis kommunalbestyrelsen dispenserer fra afstandskravet, som anført i § 7:



"Anlæg og aktiviteter til autolakering skal etableres mindst 100 meter fra et forureningsfølsomt områdes ydre skel, jf. dog § 21. Afstandskravet gælder for enhver forurenende aktivitet og ethvert forurenende anlæg, der vedrører autolakering. Afstandskravet gælder også for etablering af anlæg eller aktiviteter på bestående autoværksteder, som ikke tidligere har haft autolakering."



Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning, i forbindelse med behandling af en anmeldelse, træffe afgørelse om at dispensere fra afstandskravet i stk. 1 for sprøjtekabiner til autolakering, hvis dette er begrundet i sprøjtekabinens særlige indretning, jf. § 10, stk. 6, og som kun benyttes til pletvise små skader."



I § 10 og 11 findes der klare oplysninger om luftforurening, udsugningsforhold, samt affaldshåndtering.



SKAD er brancheforening for den frie del af autoskadebranchen. Vores medlemmer reparerer og lakerer trafikskadede biler, og mange af vores medlemmer anses for at være specialister på området.



Vi arbejder målrettet for, at frie små og mellemstore autolakerere kan drive en lønsom forretning i fremtiden, og at myndigheder holder et vågent øje med etablering af fritstående malerkabiner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.459