SOME Det er ikke kun benzin, der får motorerne til at køre rundt - der skal også en hel del penge til at få hele F1-cirkusset transporteret fra racerbane til racerbane, weekend efter weekend.
De fleste er nok klar over, at ingen racerkører er kommet langt uden et solidt fundament af sponsorere. Det kan godt være, at det er køreren der får bilen rundt på banen, men det er pengene, der får maskineriet til at fungere.
Det er mange måder at sikre sig de eftertragtede sponsorere. En god måde er at vinde, en anden måde er at sikre den potentielle sponsor fremragende eksponering og et godt sted at gøre dette er på de sociale medier.
Mange racerkørere har en stor fanskare, som følger dem på de forskellige sociale medier, men nu viser en dugfrisk undersøgelse, at mange af disse følgere rent faktisk er falske.
Især når det gælder Formel 1-kørernes følgere på det sociale medie Twitter står det grelt til. Analyseinstituttet Click4reg, som har specialeret sig i sociale medier har regnet frem til, at 53 procent af Kevin Magnussens 470.000 følgere falske. Russiske Daniil Kvyat har 62.5 procent falske følgere, den største andel mens en tredjedel af verdensmesteren Louis Hammiltons 5,5 millioner følgere er falske.
En falsk følger er ifølge analysen, konti, der ikke kan følges og som ikke selv udsender tweets. Metoden kaldes Fake Follower Audit methodology.
Klikfarme er skurken
Men hvad får en dygtig kører til at købe sig til falsk eksponering på de sociale medier? Det er nok det de fleste tænker, men er det hele sandheden?
Ekspert i sociale medier, Thomas Bigum, belyser en helt anderledes vinkel, han siger:
- Falske følgere opstår ude i Asien på såkaldte Click Farms, hvor der sidder nogle mennesker og opretter de falske profiler. Disse profiler bliver så sat til at følge ’suggested listen’ som er en foreslået liste over kendte folk med mange følgere.
Det er så her det bliver interessant, for Thomas Bigum fortæller videre, at det jo ofte er sportsfolk og meget fremtrædende politiske personligheder som Donald Trump og Barack Obama der står på denne liste.
- Man koder den falske profil til at følge de her højt rangerende personer for at få profilen til at se troværdig ud. Når den falske profil så har levet i et års tid, kan den sælges til lavere rangerende personer, som ikke har så mange naturlige eller organiske følgere.
Det betyder altså, at de kære Formel 1-kørere nok ikke selv er skyld i deres uheldige statistikker. Det kan være en ren tilfældighed og helt uforskyldt
Når vi bevæger os længere ned i rækkerne, til folk som ikke så mange naturlige følgere, stiger fristelsen til at købe sig til den falske berømmelse.
De gør det måske for at virke attraktive for sponsorere, det er nemlig ikke kun i Formel 1 der skal store budgetter til. Det gælder også de lavere klasser som Formel 3 og mange standardvognsklasser.
Kører Kevin med falske følgere?
Over halvdelen af Kevin Magnussens næsten halve million følgere på Twitter er falske, viser analyse. Kan det være rigtigt? Og hvad er årsagen?