23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Detektivarbejde at finde skjulte skader

En privatperson købte en brugt Tesla X i Holland, som gemte på en række grimme overraskelser. Brancheaktører efterlyser åbne registre.

GENOPBYGNING Uanset om man som professionel eller privatperson køber en brugt bil, har man intet kendskab til bilens skadehistorik. Ganske vist ligger disse data i forsikringsselskabernes FORSI-system, men det er ikke offentligt tilgængeligt.

- Det kan medføre, at folk kan købe biler, der er fejlagtigt genopbygget efter en totalskade, lyder det fra Preben Egelund, indehaver af AutoConsult, som bl.a. typegodkender importerede køretøjer. Problemet kan være endnu større, når det gælder brugte, importerede biler.

Preben Egelund oplyser, at AutoConsult dagligt får henvendelser fra bilejere, som er i gang med at finde deres drømmebil i udlandet eller som har købt bilen og skal bruge den nødvendige dokumentation, så bilen kan fremstilles til syn.

- Når der eksempelvis er tale om en bil bygget til det amerikanske marked, og den ikke er EU-godkendt, så kan vi hjælpe med den nødvendige data-erklæring. Når vi udarbejder en data-erklæring, så går vi også i gang med detektivarbejde for blandt andet at finde ud af bilens historik og sikre os at bilen er den, som papirerne udgiver sig for at være, siger han og fortsætter:

- Vi oplever desværre, at drømmebilen kan have været udsat for større skader i USA, og i de værste tilfælde er bilen blevet erklæret totalskadet og uegnet til genopbyg.

Betydning for sikkerheden
Ifølge Preben Egelund kan sådanne køretøjers rejse typisk spores fra USA til Østeuropa, hvor de formentlig er blevet genopbygget. Derfra er bilerne blevet indregistreret med EU-nummerplader og solgt til enten brugtbilsopkøbere eller privatpersoner.

- Det udførte skadesarbejde kan i mange tilfælde være udført fagmæssigt korrekt, men vi oplever desværre at vores kunder ikke er blevet informeret om, at der er tale om en genopbygget bil, og det kan have store konsekvenser for bilens sikkerhedsudstyr, bilens virkemåde og bilens gensalgsværdi. Specielt amerikanske biler ses ofte genopbygget i Østeuropa med varierende kvalitet, siger han.

Tesla uden airbags
Preben Egelund fremhæver det seneste skrækeksempel.

- En kunde havde fundet en Tesla X fra 2016 i Holland og havde fået den hjem til Danmark. I forbindelse med vores udarbejdelse af data-erklæring kunne vi konstatere, at bilen havde haft en større skade både foran og bagved, og at alle airbags var udløst i forbindelse med skaden.

- Kunden blev selvsagt noget overrasket over denne information og valgte at få bilen kontrolleret ved et Tesla værksted, og deres svar indeholdt desværre en grim overraskelse. Bilen havde haft en stor skade, som ikke var blevet udbedret korrekt, hvilket resulterede i, at bilen var skæv, bilens airbags var ikke reinstalleret og man havde bevidst omgået bilens kontrolsystem. Sammen med andre fejl og mangler blev en udbedring vurderet til at løbe op i værkstedsregningerne på mellem kr. 350-450.000.

- Kunden stod nu med en Tesla X, som skulle være hans drømmebil, men endte som det rene mareridt. Heldigvis for kunden lykkedes det ham at lade handelen gå tilbage, siger Preben Egelund.

Sat i system
Bilen var blevet genopbygget på et værksted i Litauen, og ifølge Preben Egelund er det ikke udsædvanligt, at det netop er værksteder i Østeuropa, der er problemer med.

- Ofte er hele procssen sat i system med bilkøbere, der køber billige biler i USA, får dem fragtet til Europa, hvor de bliver genopbygget og efterfølgende sat til salg. Hele systemet er sat sådan op, så sælger og køber aldrig møder hinanden, lyder det fra Preben Egelund.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web01