23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sven Kristensen: "... og her er min plan"

"Selvfølgelig er det ærgerligt, at Jens rejser. Men det ændrer ikke ved vores strategi, der fortsat er, at vi skal fokusere meget mere på slutbrugeren; altså på ejeren af bilen," svarer FTZ’ adm. direktør.

INTERVIEW En af dine topchefer, Jens N. Andersen, er netop stoppet. Hvor efterlader det FTZ? Giver det anledning til justering eller ligefrem kursskifte.

Vi stiller spørgsmålet til Sven Kristensen, CEO for Danmarks i særklasse største grossist i autobranchen - Sven Kristensen, der i øvrigt kom udefra og tiltrådte som adm. direktør i den fynske virksomhed for godt to år siden. Hvorfor lige den oplysning skal med her, kommer om lidt.

- Det er sjovt, du ringer lige nu - for netop nu er jeg til strategi-konference. FTZ’ strategi er allerede lagt på plads, og den passer 100 procent med hele koncernens strategi.

- At Jens stopper ændrer ikke ved den lagte strategi - det er stort ledelsesteam inklusive Jens og i øvrigt Ronnie, der gennem en længere periode har arbejdet med strategien og med Ronnie er vi i øvrigt godt dækket ind i direktionen - vi er et hold, der forstår at spille sammen som et team.

- Men det er noget af det mest afgørende, der kendetegner os i FTZ. Den nye strategi vil i øvrigt medføre en række nye, spændende ting - og inden du spørger; jeg kan desværre ikke løfte sløret lige nu. Men nogle af nyskabelserne bliver vist frem allerede på vores kommende messe i Odense.

Men ud over nyheder i Odense - hvor peger det lange lys hen?

- Som I jo skriver igen og igen sker der jo meget på markedet lige nu. Og vi skal være dygtigere til at forstå slutbrugeren. Og med slutbrugeren mener jeg altså ikke mekanikeren eller værkstedsejeren, men ejeren af en enkelte bil.

- Det er noget af det, Jens har været med til at udvikle - i øvrigt sammen med Michael Gadegaard (en anden af FTZ’ vicedirektører.) Der er jo i fremtiden tre grupper: De traditionelle, der fortsat gerne vil eje deres bil, dem, der gerne vil lease bil, og dem, der ønsker at køre i delebil.

- Indtil nu har vi, tør jeg godt sige, været gode til at forstå værkstederne. I fremtiden skal vi være dygtigere til at forstå slutbrugerne, og derigennem hjælpe værkstederne endnu mere til at drive en sund forretning.

- Så selvfølgelig skal vi nok som hidtil hjælpe værkstederne med ny teknologi, men vi vil også hjælpe med det rent forretningsmæssige.

For nogle er det måske en overraskelse, at Ronnie Maryon er udpeget som ny vicedirektør, idet han jo netop har fejret sit 25-års jubilæum hos FTZ.

- Nej, det er ikke en overraskelse for dem, der kender mig og min strategi. Jeg har en stærk holdning til at rekruttere indefra - især på topposter. Og det siger jeg selv om jeg jo selv kom ude fra.

- Men udnævnelsen af Ronnie er jo ikke bare en anerkendelse af ham som person. Det er også en anerkendelse af FTZ, og det vi står for Det er respekt for vores kultur - og derfor er det godt at udnævne en person, der har været med hele vejen. Og nu er han altså vicedirektør, lyder det fra FTZ-topchefen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08|