23948sdkhjf

Prøv en hjulløfter gratis en måned

Flex1One tror så meget på sin bestseller, Wheel Trolley Easy Lift, til værkstedstransport af hjul, at firmaet lover 30 dages fuld returret.

SELVSIKKERT En række mekanikere er blevet glade for at have investeret i, hvad der kunne minde om en lille rund sakselift på fire kontorstol-hjul, kaldet Wheel Trolley Easy Lift. Den ergonomiske hjul-transportløfter kan fragte et eller flere hjul rundt på værkstedet og vil altid have det øverste i tilpas løftehøjde i kraft af de fire vægt-optimerede foldeben. En undersøgelse, foretaget af firmaet bag, Flex1One, viser, at køberne - de danske værksteder og mekanikere - er godt tilfredse med at have investeret i en Wheel Trolley Easy Lift. Den store tilfredshed får nu Flex1One til at give en måneds fuld returret til de, forventeligt få, værksteder, der alligevel ikke finder Easy Lift pengene værd.

Nedbringer sygefravær

- Vi har, via en test på en række danske værksteder, fået flere mekanikeres ord på, at de ligefrem tror, at Easy Lift kan nedbringe sygefraværet i kraft af sin funktion, siger marketing- & HR-chef Jannie Nielsen, Flex1One.

Som eksempel fremdrager hun en ældre og en yngre mekaniker blandt køberne. Kurt Jorsal fra Ford i Svendborg, som har været sygemeldt med rygproblemer, oplever en stor forskel på sine skavanker ved konsekvent at bruge Wheel Trolley Easy Lift i sit daglige arbejde. Og yngre Jeppe Top Jensen fra VW i Tønder er også begejstret for at bruge Wheel Trolley Easy Lift. Yngre mekanikere opfatter ofte sig selv som stærke og "uopslidelige", men Jeppe Top Jensen er allerede nu af den overbevisning, at han ikke vil slide sin ryg op på grund af unødvendige og tunge løft. Generelt ønsker dagens mekanikere at passe bedre på sig selv end tidligere.

- I takt med at pensionsalderen bliver højere og arbejdsstyrken bliver mindre, så er det topaktuelt at skabe de bedst mulige rammer for det arbejde, der skal udføres. Med vores kampagne kan værkstederne få testet hjul-trolley’en, før næste meget travle dækskifte-sæson melder sig i løbet af efteråret. En forbedret ergonomi med færre løft vil, alt andet lige, også betyder en højere produktivitet i løbet af arbejdsdagen - så der er kun gode incitamenter - menneskelige og økonomiske - for at afprøve Easy Lift på sit eget værksted. Det er win-win med fordele for både mekaniker og bundlinje, siger Jannie Nielsen.

Indfries forventningerne?

Det er kun et halvt års tid siden, Flex1One sendte de første Wheel Trolley Easy Lifte ud fra lageret i Brørup, og den lille ergonomiske hjælper har fået en rigtig god modtagelse både i Danmark og i udlandet.

- Vores helt klare erfaring er, at så snart værkstederne prøver Easy Lift af, så ser de lyset i, hvordan den aflaster mekanikerne - og fjerner mange tunge løft af hjul, siger salgschef hos Flex1One, Jesper Sørensen og fortætter:

- Vi ved alle, at det kan være svært at føle sig helt sikker på effekten af de nye ergonomiske hjælpemidler, man møder på markedet. For bliver de nu brugt på værkstedet efter købet? Modsvarer de forventningerne? Er de mere i vejen end til gavn? Det er de spekulationer, vi nu gerne vil gøre op med ved at lade værkstederne få fuld returret i 30 dage, fra de køber en Wheel Trolley Easy Lift, siger salgschefen.

Wheel Trolley Easy Lift fungerer uden elektronik og kan nemt hives frem og skubbes til side på værkstedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094