23948sdkhjf

Første elektrisk Honda på vej: Sjov og hurtig – men rækkevidden…

Hondas første elbil er her ikke helt endnu, men næsten. Fede køreegenskaber, men rækkevidden er kun 200 km. Forhandler-præsentation snart.

ELBIL De pibler frem over det hele – elbilerne. Nogle opgørelser taler om et udvalg på cirka 100 allerede til næste år.

En af de nye elektriske bliver Hondas første elbil, Honda e, som den kommer til at hedde. Endnu står den ikke klar hos de danske forhandlere, men den er på vej, lover Thomas Larsen, der er PR & Marketing Manager i Honda Nordic.  Blandt de uvildige, der allerede har kørt bilen - eller i hvert fald en omtrent produktionsklar konceptbil - er en række tyske journalister. Her er begejstringen ikke til at skjule.

Således siger en tæt ved stakåndet journalist fra ugebladet og netmediet AutoBild: - Jeg er helt forelsket i den lille bil. Præcist som jeg var, da jeg for mange år siden kørte Honda Civic for første gang.

Der er flere grunde til testkørerens begejstring. For det første yder elmotoren 150 hk og 300 Nm, hvilket er meget til en bil, der vejer 1500 kg – 1500 kg er i øvrigt lidt af en elbil at være.

Dernæst har bilen en vægtfordeling på 50:50, ligesom den har baghjulstræk. Så 150 hk, 50:50 og baghjulstræk – det er nogle af grundstenene i en sjov bil, hvilket Honda ifølge den tyske journalist har haft helt til at udnytte.

Et problem kunne rækkevidden dog ligne på forhånd; 200 km er ikke noget at skrive hjem om (… eller også er det lige netop, hvad den tyske journalist gjorde.)

 Honda e - helt kort

Ny elbil

Baghjulstræk

150 hk, 300 Nm

+200 km rækkevidde

Kommer til DK 202

Pris: Mellem 260.000 og 330.000 kr., oplyser Honda-DK

Om Honda e på vore breddegrad siger Thomas Larsen videre.

- Den er Hondas første elbil, og vi glæder os! Og vi har allerede åbnet lidt op for nyheden i Norge i noget tid nu (Norge er blandt de lande der får bilen først.)

- Bilen lander i Danmark til forsommeren 2020 og vil blive præsenteret for verdenspressen i den produktionsfærdige version på Frankfurt Motorshow. Vi inviterer bl.a. alle vores nordiske forhandlerne til Frankfurt til vores årlige nordiske forhandlerkonference og for at se nærmere på Honda e, netop i Frankfurt.)

- Vi har ikke så mange konkrete informationer endnu, men vi ved den får mindst 150 hk og 300 Nm og rækkevidden bliver +200 km – det er jo en lille urban citycruiser, vi har skabt her – men stadig med god plads og formidable køreegenskaber.

- Derudover har den hurtiglader funktion – 80 procent på blot 30 minutter.

Hvad kommer bilen så til at koste, Thomas?

- Priserne er heller ikke på plads, men vi kan sige så meget, at vi ikke bliver de billigste, altså ikke billigere end f.eks. Renault Zoe eller Nissan Leaf, men vi bliver heller ikke de dyreste; så ikke dyrere end BMW i3.

Nissan Leaf koster p.t. fra 260.000 kr., mens BMW i3 koster fra 330.000 kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094