23948sdkhjf

Der er bilfest i weekenden

Her overhaler en Opel Olympia fra 1936 hurtigt en Ferrari. Og en MGA fra 1959 har let ved at mase sig foran en Lamborghini. Men er bilerne i virkeligheden det bedste på Gavnø Slot på søndag?

AUTOJUMBLE Det ligger næsten i ordet Autojumble. Det mere end antyder, at her er det klassikerne, men især de klassiske klassikere, spotlyset peger på.

Og sådan er det på søndag den 16. juni, når der er Gavnø Classic Autojumble på slottet nær Næstved.

Arrangørerne oplyser, at Gavnø Classic Autojumble bliver landets største veteranbilshow med først og fremmest flere end 1.000 klassiske biler. De er dér alle sammen; fra Aston Martin til North Coast Cruisers (en amerikanerbil), gamle militærkøretøjer, sportsvogne og et stort udvalg af cykler. Plus i øvrigt en enkelt speedbåd.

I år er der rekordmange biler, forstår vi - biler, der kommer fra hele Danmark, store dele af Sverige, Finland, Luxembourg, Tyskland og Frankrig.

- Gavnø Classic Autojumble gæstes hvert år af flere tusinde gæster, der blandt andet kan være med på sidelinjen, når den flotteste og mest kreative klubstand kåres. I alt 20 mærkeklubber konkurrerer om ikke mindst æren - men også både pokaler og lyserød champagne, fortæller Baron Otto Reedtz-Thott.

- Men der er ikke kun præmier til den flotteste stand - også til de flotteste "par."

Konkurrencen “Concours de Charme", udpeger biler og ejer - evt. kører - som på bedste vis udgør en helhed med hensyn til køretøj, tidstypisk påklædning og fremtoning, som det er formuleret. Dertil kåres “Best in Show" blandt alle udstillende køretøjer i slotsparken.

Bilshowet udspringer ikke mindst af slotsejer, Baron Otto Reedtz-Thotts store interesse for gamle køretøjer. Baronen har da også selv flere biler med på årets udstilling.

Bonusinfo: I år opstiller hele 26 klubber stande, som indbyrdes konkurrerer om prisen for Bedste Klubstand 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297