UDSTILLING Den 28. udgave af Autopromotec - den internationale eftermarkedsudstilling af biludstyr, som finder sted i maj i Bologna hvert andet år - sluttede succesfuldt søndag den 26. maj. Arrangementet samlede store dele af autobranchen i Bologna over de fem messedage, den 22. til 26. maj, og var dedikeret til aktuelle markedsudviklinger, teknologisk innovation, specialisering og faglig uddannelse.
Tallene bekræfter Autopromotec som et globalt referencepunkt inden for bilreparation, oplyser de italienske arrangører.
17 udstillingshaller
1676 virksomheder udstillede på messen for at præsentere deres produkter og tjenester - ofte som forhåndsvisninger. Det er en stigning på 4,4 procent i antallet af deltagende virksomheder i forhold til sidste messe i 2017.
Af disse var andelen af udenlandske virksomheder 43 procent, hvilket dækker 53 lande.
Arrangementet, der fandt sted i hele 17 udstillingshaller og fem udendørsarealer med et samlet udstillingsområde på 162.000 kvadratmeter, tiltrak 119.108 besøgende fagfolk - en stigning på 4,85 procent i forhold til 2017, oplyser arrangørerne.
29. messe i 2021
Autopromotec demonstrerede sit stadig mere globale perspektiv med en andel på 18 procent af udenlandske fagfolk og tilstedeværelsen af mere end 100 delegerede fra 32 lande. Næste udgave af Autopromotec i Bologna foregår den 26. til 30. maj 2021.
119.000 fagfolk til messe i Bologna
Eftermarkedsmessen Autopromotec øgede antallet af udstillere og besøgende med godt fire procent.