"Solgt engros uden garanti til cvr.nr"

JURA De fleste er efterhånden godt med på, at købeloven ikke kan fraviges til skade for en forbruger - så langt, så godt. Tilsvarende - og med modsat fortegn - så er de fleste også helt med på, at hvis man skal fraskrive sig købelovens reklamationsregler, så kan det kun gøres over for en erhvervsdrivende, dvs. i hvert fald én, der har et cvr-nummer.

Men hvordan er det nu med det cvr-nummer? Er det lige meget hvilken virksomhed, det kommer fra? Har det betydning - og for hvem? Og hvordan fraskriver man sig så reklamationsretten; hvad skriver man?

Disse spørgsmål giver til tider både retssager og ankenævnssager, og som oftest må bilforhandleren sande, at købeloven er særdeles forbrugervenlig. Det er nemlig bilforhandleren, der har bevisbyrden for, at en bil solgt til et cvr-nummer også reelt set skal benyttes i den virksomhed, som cvr-nummeret tilhører.

Det giver hovedbrud i forhold til de kunder, der "låner" sig frem til et cvr-nummer, eller som helt åbenlyst køber en bil til privat brug via et firma udelukkende for at spare penge i købssituationen.

Sondringen mellem forbrugerkøb og handelskøb fremgår af købeloven. Et handelskøb eller et erhvervskøb er et køb, der indgås mellem handlende/erhvervsdrivende i eller for deres bedrift. Det udelukker altså tømrervirksomheden, der køber en Audi RX8 til firmaet, medmindre der er en særdeles god grund hertil - eksempelvis at den skal indgå i et reklamefremstød eller andet. Det skal i hvert fald give anledning til et par spørgsmål fra bilforhandleren.

Kan en landmand købe en bil civilt?
Det, man skal være ekstremt opmærksom på, er, at der er vise typer af virksomhed, der ikke kan foretage handelskøb, og hvor man altså ikke bare kan notere et cvr-nummer på slutsedlen og så fraskrive sig ansvaret via en engros-klausul. De virksomhedstyper er først og fremmest de liberale erhverv, dvs. advokater, konsulenter m.v. men også - og måske ikke særlig logisk - landbrugsvirksomheder. En landmand kan altså ikke købe f.eks. en bil som led i sin bedrift og være omfattet af handelskøbsbestemmelserne.

Landmanden (eller advokaten) er dog heller ikke nødvendigvis pr. definition forbrugere, og det efterlader salg af f.eks. biler til sådanne virksomheder som civil-køb.

Civilkøb er ikke defineret i købeloven, men er dækkende over alle de handler, der indgås mellem ikke-erhvervsdrivende og ikke-forbrugere. Det er fx handler mellem private og altså også handlen mellem den erhvervsdrivende og landmanden.

Og det skal slås fast: Civilkøb er som udgangspunkt omfattet af købeloven! Det betyder, at køber i civilkøb også har 2 års reklamationsret, og at han kan fremsætte mangelindsigelser, dog er det ikke under de særligt gunstige regler for forbrugerkøb. Det betyder dog også, at bilforhandleren har adgang til at sælge en bil til f.eks. en landmand med en fraskrivelse af købeloven - men hvordan gør man så det, tænker du?

Standard-sætningen i slutsedler, hvor tanken er at fraskrive sig købeloven, er: "Solgt engros uden garanti". Hvorvidt dette er holdbart, har Østre landsret netop taget stilling til i en sag, hvor en bilforhandler solgte en bil til en landmand via hans cvr-nummer og med bedriften som registeret ejer.

Bilen var solgt "engros, uden garanti" og havde lidt af forskellige defekter, hvoraf sælger havde forsøgt at udbedre nogle, men afvist andre ud fra det forhold, at købeloven var fraskrevet som følge af klausulen.

Herefter havde køberen rejst krav om et passende afslag svarende til det, som bilen var repareret for andetsteds.

I forbindelse med landsrettens behandling blev der indhentet et såkaldt responsum, dvs. en udtalelse, om, hvad betegnelsen/klausulen "engros, uden garanti", dækkede over. Dette responsum blev lagt til grund ved rettens endelige vurdering.

I responsummet blev det oplyst, at klausulen ikke generelt kunne betragtes som en branchekutyme, selvom den ofte var anvendt. I egentlige handelskøb med ældre eller specielle biler kunne klausulen dog godt betragtes som en kutyme.

Derudover blev det påpeget, at klausulen i mange tilfælde blev anvendt ud fra en misforståelse eller sammenblanding mellem reklamation og garanti, hvoraf alene reklamation er omfattet af købeloven.

Branchekutyme
På baggrund af det indhentede responsum - og da køber ikke var enig i, at klausulen og dens indhold var drøftet ved handlen - kom landsretten frem til, at klausulen ikke kunne gøres gældende. Den var simpelthen ikke aftalt med den fornødne klarhed eller på baggrund af en sådan sædvane eller kutyme.

Derfor kunne landmanden fastholde sine mangelindsigelser. Da bilforhandleren havde afvist at håndtere reklamationerne, havde landmanden været berettiget til at lade bilen reparere på et andet værksted og rejste krav om et passende afslag svarende til udgiften for reparationen.

Sagen viser, at det er yderst vigtigt som bilforhandler at være nysgerrig over for den kunde, der ønsker at købe en bil via et cvr-nummer, herunder især hvis man ønsker at fraskrive sig reklamationsretten - hvad skal bilen reelt set anvendes til?

Dernæst viser sagen, at der ikke åbenbart er en generel branchekutyme i forhold til anvendelse af klausulen "solgt engros, uden garanti".

Som følge heraf er det altså rigtig vigtigt, at man sikrer sig enten på skrift eller i tale, at modparten - der jo fraskriver sig en række rettigheder - også har forstået, at han gør det.