Hvad 13 partier vil med bilerne

FV19 I disse u ger forlader vi en valgperiode, hvor en årlig nedsættelse af bilafgifter blev rutine. Der var ellers kun lappet huller på afgiftssystemet så længe autoforhandlere og bilkøbere kan huske.

Der blev også skabt en anden rutine for ikke at kalde det en uskik: Man taler om afgiftsnedsættelser, før de vedtages. Ved valgperiodens begyndelse svor finansminister Kristian Jensen (V) med autobranchens opbakning, at ændringer i bilafgifter skal komme som lyn for en klar himmel.

Det fik Liberal Alliance lavet om på.

Nu er der udskrevet valg til folketinget med afholdelse 5. juni. Motor-magasinet har undersøgt. hvad de 13 opstillingsberettigede parter mener om biler og afgifter.

Liberal Alliance: Nul afgift
Partiet overtrumfer de øvrige partier i Folketinget med at være grøn og sort på én gang. Registreringsafgiften på grønne biler skal væk som første skridt, for den skal fjernes for alle biler.

- Det er rimeligt, at man betaler for skadesomkostningerne ved bilforbruget. Det er allerede dækket ved benzinafgiften, så man har en alt for høj afgift, siger finans- og skatteordfører Joachim B. Olsen (LA).

Adspurgt bekræfter han, at Liberal Alliances politik er stop for salg af benzin- og dieseldrevne biler i 2030.

NB: LA + billigere brændstof
Et af de nye partier overtrumfer Liberal Alliance. Nye Borgerlige foreslår, at registreringsafgiften fjernes og benzin- og dieselafgifter halveres.

Det vil øge mobiliteten og være næsten gratis, mener partiet.

Her sættes heller ikke årstal på udfasning af benzin- og dieselbiler. Det overlades til teknologiudviklingen og markedet.

Stram Kurs: Differentieret afgifter
Stram Kurs’ politik er mest mulig lykke til flest danskere, siger partistifter Rasmus Paludan (P). Han vil modificere det nuværende afgiftssystem med en bopælsbetinget afgift. Hans holdning til bilafgifter er en afvejning mellem land- og byboere. For det første er det vigtigt at have en bil, når man bor i et ruralt område og skal køre til og fra arbejde eller fritidsaktiviteter. For det andet skal man ikke dø fem år før tid, fordi man bor i en større by med partikelforurening.

- Man må finde en fordelingsnøgle, så det optimeres for flest mulige. Vores politik er, at det er nødt til at være en individualiseret løsning. I storbyer må man minimere udslip fra benzin- og dieselmotorer, men andre hensyn er gældende på landet, forklarer Rasmus Paludan om den bopælsorienterede afgift, siger Rasmus Paludan og fortsætter:

- Vi vil gerne have el- og hybridbiler i København, Århus og større byer, og i rurale områder skal man have billige biler, så folk ikke bliver besværet i hverdagen

Afgiftsmæssigt vil han hellere fokusere på bilkøbet end brugsafgifter.

Endelig foreslår han, at udenlandske biler, der ikke er registreret i Danmark, pålægges en afgift i form af en vejmærkat.

Knaldrødt dieselstop i 2022
Enhedslisten overtrumfer på den anden fløj ved at ville forbyde salg af nye dieselbiler i 2022 og nye benzinbiler i 2025.

Den højeste sats i registreringsafgiften forhøjes tilbage fra 150 til 180 procent, mens den lave sats forhøjes fra 85 til 105 procent.

Skrotningspræmien for benzin-, diesel- og hybridbiler hæves fra 2200 kroner til 20.000 kr. i 2026. Herefter udfases den forhøjede skrotningspræmie gradvist frem mod 2029.

Afgiften på diesel hæves fra 2020 med 69 øre per liter svarende til 22 procent. Samtidig hæves benzinafgiften med 69 øre/liter svarende til 15 procent.

Der indføres en vejbenyttelsesafgift for personbiler på 1 kr. pr. km i byer, 25 øre pr. km for motorveje og 10 øre pr. km for øvrige veje.

Elbiler indfases i afgiftssystemet på lige fod med benzinbiler. De undtages dog fra minimumsafgiften, og batterifradraget fastholdes

Der indføres en kontant støtte til køb af 250.000 elbiler fra 2020 til og med 2025. Støtten varierer fra 50.000 til 100.000 kroner.

Alternativet: Bilstop 2025
Alternativet er næsten lige så knaldrød - eller knaldgrønt - som Enhedslisten. Forskellen er tre års længere respit til nye dieselbiler. Køb og import af nye benzin- og dieselbiler stoppes fra 2025.

Videre foreslår Alternativet afgiftsfritagelse for el- og brintbiler og stramning af miljøfradraget (dyrere årsafgift) for benzin- og dieselbiler, indtil der er indført en teknisk baseret afgift. Elbilejere skal forkæles med eksempelvis gratis parkering i visse byområder. Alle former for vejtransport fritages for elafgift til udgangen af 2023.

Firmabilskatten sænkes fra 25 procent af bilens værdi til 10 procent for elbiler og 15 procent for opladningshybridbiler. For benzin- og dieselbiler skal firmabilskatten beregnes som hidtil.

Benzinafgiften skal hæves fra 4,61 kr./liter til 6 kr./l. mens dieselafgiften skal hæves fra 3,50 kr./l til 4,32 kr./l. Afgiften for brug af biogas i transporten skal reduceres, så biogas og diesel bliver ligestillet.

Endelig ønsker Alternativet en landsdækkende roadpricing.

SF: Tilskud til elbiler
Udviklingen af elbilmarkedet skal understøttes, hvis salget af benzin- og dieselbiler skal ophøre i 2030 og der skal være mindst en million elbiler, pointerer SF. Partiet vil ophæve afgiftsnedsættelserne på fossilbiler og bruge pengene til lavere afgift på elbiler.

Bilskatterne skal ændres, så de fleste benzin- og dieselbiler bliver 25.000 kroner dyrere, mens elbiler skal have et tilskud på 50.000 kroner.

Partiet ønsker også roadpricing baseret på GPS, så det bliver dyrere i storbyernes myldretid og billigst på vestjyske landeveje.

KRP: Gør klar til elbiler i 2026
Partiet "Klaus Riskær Pedersen" har tre punkter i sit program vedrørende biler:

1) Samlet infrastrukturprojekt der tillader omstilling af den private bilpark til el inden 2026.

2) Offentlig-privat partnerskab (OPP) skal sikre Danmark europæisk førerposition som producent af biobrændsel.

3) Roadpricing og udfasning af ejerafgiften.

Desuden skal fossilt drevne hyrevogne forbydes i storbyerne.

Radikale ruller tilbage til 2015
Det Radikale Venstre vil stoppe salget af nye fossilbiler i 2030 og have én million elbiler senest i 2030. Desuden vil partoet omlægge bilbeskatningen til en teknisk afgift til fordel CO2-effektive biler fra 2025.

I 2020-2025 tilføres cirka 1 milliard kroner årligt til at sparke gang i den grønne omstilling inden for transportområdet.

Den forgangne valgperiodes tre afgiftsnedsættelser for benzin- og dieselbiler bringes tilbage til tiden, da Morten Østergaard (R) var minister.

Elbiler begunstiges i overgangsperioden.

Transportområdets samlede bidrag til statskassen skal på længere sigt fastholdes på det nuværende niveau.

Konservative vil halvere købsafgiften
Det Konservative Folkeparti vil sænke registreringsafgiften fra 150 til 75 procent samt indføre en lavere registreringsafgift på grønne biler som el-, hybrid- og plugin-biler.

Det Konservative Folkepartis mål er en million grønne biler i 2030. Hvordan tager man stilling til, når Anders Eldrup som formand for transportkommissionen fremlægger anbefalinger næste år. Partiets indspark til en ny klimalov er grønne trepartsforhandlinger mellem regeringen, erhvervslivet og Klimarådet om femårige delmål.

Venstre: Biler undtages fra skattestop
I åbningstalen tilbage i oktober 2018 lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) målet om en million grønne biler i 2030.

Venstre afventer transportkommissionens rapport om vejen dertil. I mellemtiden holdes afgiften på elbiler op til 400.000 kroner i praksis på nul til og med 2020.

Klima- og luftplanen fra 9. oktober 2018 indeholder 30.000 kroner i ekstra fradrag til grønne firmabiler. Det blev ikke realiseret i hasteloven i december vedrørende elbiler.

Lars Løkke Rasmussens afpudsning af skattestoppet undtager klima- og miljøbegrundede ændringer af bilafgifter. De kan ændres for at fremme den grønne omstilling af persontransporten gennem udbredelse af f.eks. elbiler. Betingelsen er, at staten ikke får flere afgiftskroner efter omlægningen.

Socialdemokratiet: Sænk skat af grønne firmabiler

I slutningen marts stemte Socialdemokratiet for forlængelse af overgangsordningen mellem de to målemetoder for personbilers brændstofforbrug. Derved er der sikret ro om bilafgifterne frem til slutningen af 2020, når transportkommissionen fremlægger sine anbefalinger om grønnere bilafgifter.

Socialdemokratiets mål er en halv million grønne biler i 2030.

For et år siden lancerede partiformand Mette Frederiksens (S) et udspil med videreførelse af den lave elafgift på 0,4 øre per kWh ved opladning, statsstøtte til hurtige ladestandere, beskatningen af eldrevne firmabiler sænkes til 10 procent og til 15 procent for opladningshybridbiler, fastfrysning af registreringsafgiften for elbiler samt tilskud på 10.000 kroner til hver el- eller hybridbil, som kommuner køber.

DF: Miljøbonus
Dansk Folkeparti har været med i de tre aftaler om afgiftsnedsættelser, men de er ikke groet i partiets have, for at anvende den chistiansborgske jargon. Partiet vil hellere bruge pengene på andre formål.

Partiet vil gerne omlægge købsafgiften til gavn for klimavenligere biler favoriseres.

Eksempelvis luftede skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF) for et halvt år siden tanker om et teknologineutralt forslag angående miljøvenligere firmabiler (både benzin- og eldrevne biler), hvor beskatningen sænkes fra 25 procent af værdien til 20 procent, samtidig med at der skrues op for miljøtillægget. Derved ville staten ikke miste afgiftskroner.

Kristelige satser på elektrofuels
Kristendemokraterne har graduerede bilafgifter med i partiprogrammet. De mest miljøvenlige biler pålægges den laveste afgift. Partikelforureningen skal nedbringes ved brug af renere brændstoffer.

Det bærer over til partiets skepsis over for elbiler eller rettere batterier, som udtrykkes af den nordsjællandske folketingskandidat Britta Glønborg Kristensen (KD):

- Fremstillingen af batterierne til f.eks. el-biler udleder store mængder CO2, og der udvindes lithium, som er et begrænset råstof, der bruges til batterifremstilling. Derfor er det nødvendigt at afsætte midler til forskning i alternative brændstoffer som elektrofuels, der ikke udleder CO2 og kan bruges i en dieselmotor, som er den mest effektive forbrændingsmotor, skriver hun.