23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Q&A: Morten Løkkegaard

Karteller, bildata og grønne biler. Tidligere har vi spurgt en socialdemokrat og en DF’er. Nu er det Morten Løkkegaard fra Venstre, der svarer på spørgsmålene her op til EP-valget.

? Er det dit indtryk, at der er flere karteldannelser i autobranchen end i andre brancher?

! Vi har set en række alvorlige kartel- og svindelsager i autobranchen, der er af sådan en karakter, at jeg bestemt ikke håber, det er tilfældet i andre brancher. Det er heldigvis mit indtryk, at langt de fleste europæiske virksomheder opererer efter EU’s konkurrenceregler, men naturligvis skal vi skride ind, såfremt andet dukker op til overfladen.

? Bilproducenter og eftermarkeder diskuterer, hvem der skal have adgang til de data moderne biler genererer, og hvem der ejer dem. Hvordan kan det sikres, at der bliver fri adgang til disse data?

! Spørgsmålet om hvem, der skal eje data fra Internet of Things (IoT) er meget kompleks, og jeg er sikker på, den fortsatte teknologiske udvikling til stadighed vil brede kompleksiteten yderligere. Jeg tror i højere grad, vi skal tale om, hvem der skal have adgang til vores data. Hver dag dør godt 3500 mennesker i trafikken i Europa. Ved bedre udnyttelse af IoT-data - ikke kun fra køretøjer - vil en stor del af disse kunne undgås. Nogle data skal kunne bruges til fx GPS-systemer, vi alle har gavn af, og nogle data skal holdes personlige. Det vil kræve betydelig regulering over de kommende år at sikre gode rammer for både innovation, sikkerhed - og på samme tid frihed og privatliv. Det strandede E-privatlivsdirektiv er et godt sted at starte.

? Hvornår forventes der lovgivning på området?

! Det er for tidligt at svare på endnu. Det bliver vi klogere på, når det nye parlament og den nye kommission træder sammen efter valget.

? Flere danske politikere taler om at forbyde salg af dieselbiler i DK. Mener du det er en farbar vej, og mener du det er lovligt i forhold til gældende EU-regler?

! Venstre går til valg på en europæisk udfasning af nye fossildrevne biler i 2030. Det gælder selvsagt også dieselbiler. Skal vi for alvor rykke på den grønne dagsorden, så skal vi også handle her.

? Er du tilhænger af, at salget af elbiler støttes af en form for tilskud?

! Vi går ind for en lav registreringsafgift for elbiler. Det er rigtigt at forhøje bundfradraget, så elbiler op til en pris på 400.000 er helt afgiftsfrie her i 2019 og 2020. Der er mange nye elbiler på vej ind på markedet, og de kommer givetvis til at stå til under 400.000 kroner.

? Hvilken bil kører du selv i privat?

! Jeg kører Opel Insignia til hverdag. Min hobby er dog min Jaguar XK8, der også står i garagen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01