BILBYGNING Hvordan er det nu lige man sådan rent faktisk lægger den der svejsning?
Eller hvis der skal kreeres et sæt håndbyggede pedaler - skal de top- eller bundhængsles?
Og en udstødning ud gennem siden? Det ser fedt ud - men hvordan den fede stil bliver gjort til virkelighed.
De virkelige spørgsmål kan hobe sig op, når man går i gang med at planlægge et bilbygger-projekt. for slet ikke at tale om, når arbejdet så rent faktisk går i gang.
Men her er en bil, der kan give inspiration til mange konkrete løsninger. F.eks. på det med pedalerne og udstødningen.
Bilen vi kigger over skuldrene er en snart gammel f r a n s k racerbil bygget af Citroën Sport. Håndværkere kan se, at den skriger til himmelen af kreative løsninger.
Bilen - en Citroën AX Superproduction fra 1989, en af bilerne i et lystigt fransk reglement, der i den grad appellerede til to egenskaber: 1) Ingeniørerne måtte finde på stort set hvad som helst - bare der var en bil, som afsæt. 2) Håndværkerne måtte i gang med smarte løsninger.
Bilen her er altså en lille hverdagsbil, Citrën AX som udgangspunkt. Nærmest at sammenligne med en Citroën C1 i dag. Og heri er så mast en forholdsvis lille motor, 4 cylindre og 1,36 liters slagvolumen. Men takket være turbo yder den alligevel 330 hk. Og husk lige på; det var altså den gang turbopower kom fra en lader, der bare var stor. Og raffineret, blød, effektiv motorstyring. Det var en by i Rusland. Eller en racerbane i Kina.
Men ingeniørerne lykkedes: Der kom faktisk over 300 hk ud af knap 1.4 liter. Og håndværkerne: Se lige de svejsninger på pedalerne en gang til. Se leddene på den håndlavede gearstang. Og udstødningen... Der er blevet svejst og gjort ved.
Køreren, Jean Pierre Jarier - også kendt fra Formel 1 - har haft et hyr med at køre en alt for kort, forhjulstrukken bavian med 330 hk. Mens mekanikerne, de har haft en fest med at bygge bavianen.
Her er bilbyggerens bedste cowboytricks
Bygger du biler? Eller drømmer du om det? Så kig med her. Her er et helt katalog i kreative løsninger - omhyggelig svejsning, smarte bøsninger, vild udstødning