23948sdkhjf

Fagsnak, netværk og branchefest på Gram Slot

To fulde branchedage med fokus på omstilling, fremtid og forretning trak autobranchen til Sønderjylland.

EVENT Hundredvis af fagfolk fra store dele af autobranchen mødes tirsdag og onsdag den 7. og 8. maj på Gram Slot i hjertet af Sønderjylland, da AutoBranchen Danmark og Motor-magasinet arrangerede første udgave af "Vores Autobranche", to branchedage med fokus på omstilling, fremtid og forretning.

De to dage byder på en lang række foredrag, endnu flere fagsnakke, minimesse, netværk og fest - alt sammen med fokus på trends lige nu - og i fremtiden for både værksteder og bilforhandlere.

Der er knap 500 tilmeldte til branchedagene den første dag og knap 400 tilmeldte den anden dag.

Tom K om teamwork

Efter åbningen tirsdag morgen på dette "Folkemøde for bilbranchen" var hovedtaleren den tidligere racerkører og nifoldige Le Mans vinder, Tom Kristensen, der gav et rundhåndet indblik i hans lange karriere med racerløb, teamwork, succes og fiaskoer.

Tom Kristensen gav med både masser af ord, musik, billeder, film og motorlyde et intimt kik ind i hans enestående karriere - fra opvæksten på faderens tankstation i Hobro over hans nordiske mesterskab i gokart i 1985 over Le Mans debuten i 1997, de fede Le Mans år i 2008 og 2013 og frem til karriere-stoppet i 2014.

- Definer din drøm, kend dit mål og gør det synligt for alle samt fokus på stolthed, passion og vedholdenhed, lød nogle af Tom K’s råd (mine bedste ni).

- Og husk hvor I kommer fra - glem ikke den klassiske motorsport, tilføjede han.

Tom K forklarede blandt andet, hvorfor han aldrig siger, at han har vundet, men snarere, at han har været med til at vinde. Det handler om teamwork og vigtigheden af at kunne motivere de mennesker, man arbejder sammen med.

Masser af fagsnak

Tirsdag eftermiddag bød på ikke færre end 15 forskellige fagsnakke på selve slottet, hvor der blev stillet skarpt på det, der fylder i den daglige drift i forretningerne og gav deltagerne mulighed for dialog med eksperterne.

Flere af disse fagsnakke omtales senere i Motor-magasinet.

Tirsdagen på Gram Slot blev afsluttet med en festlig branchemiddag med underholdning med konferencens ordstyrer, Anders Anders Breinholt.

En hel dag mere

Onsdag den 8. maj fortsætter programmet helt frem til kl. 15 med en række nye foredrag: "Fri konkurrence eller monopoltilstande - hvem ejer data om kunderne?" ved medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Christel Schaldemose, Borgen live med Hans Engell - hvad tænker politikerne?, Moderne biler kan overvåge deres ejer - hvad betyder det for forbrugeren? ved Torben Lund Kudsk fra FDM og "Disrupt eller dø!" om den digitale forandring ved Tune Hein, foredragsholder og forfatter. Samt efter frokost "Mobility as a service - forretningsudvikling med det lange lys på" ved Patrick Holm, Head of New Ventures hos Veho, og debat om, hvordan vi får kvalificerede medarbejdere.

Også dele heraf omtales i Motor-magasinet senere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109