Nye regler for ombyggede biler

LOVGIVNING Sidste sommer indrømmede transportminister Ole Birk Olesen (LA), at Færdselsstyrelsens retningslinjer for ombyggede biler ikke er fuldt ajourført.

- Regelgrundlaget for godkendelse kan derfor være uklart for synsvirksomhederne. På denne baggrund vil Færdselsstyrelsen derfor snarest muligt revidere "Vejledning om syn af køretøjer", oplyste Ole Birk Olesen.

Revisionen er nu gennemført med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft 1. maj, efter en høringsrunde, der kun har ført til mindre tekniske rettelser, ifølge Færdselsstyrelsen. Reglerne for konstruktive ændringer og sammensatte køretøjer løftes en klasse op - fra vejledning til bekendtgørelse.

Den ny bekendtgørelse flytter tekniske krav og kontrol- og afprøvningsmetoder for ibrugtagne køretøjer fra "Vejledning om syn og godkendelse af køretøjer" (VOSAK) til bekendtgørelsen.

Der er dog ikke tale om en direkte overførelse af vejledningens tekst til bekendtgørelse, understreger Færdselsstyrelsen. Enkelte kontrol- og afprøvningsprocesser forenkles.

Der skal udarbejdes en prøvningsrapport for hvert køretøj, hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer, og for sammensatte køretøjer.

Der er tale om stramninger, som vil medføre en væsentlig meromkostning i en række situationer, vurderer ingeniør Preben Egelund, AutoConsult.

Stramningerne

Han opridser stramningerne angående prøvningsrapportens indhold:

1) En indledende konklusion på den gennemførte kontrol, vurdering eller afprøvning af køretøjet med angivelse af eventuelle forbehold.

2) En beskrivelse af det kontrollerede eller afprøvede køretøj.

3) Et eller flere eksteriørbilleder af køretøjet i sin helhed, og billeder der så vidt muligt viser de foretagne ændringer.

4) En beskrivelse af de foretagne ændringer på køretøjet.

5) Forslag til indberetning af ændringerne på køretøjet i Køretøjsregistret.

Hvem berøres hvordan?

Preben Egelund opdeler konsekvenserne i tre hovedgrupper.

● Bilforhandlere bliver berørt, når nye varebiler ombygges med lift, ombygges til mandskabsbil eller lignende. Der skal i disse tilfælde laves ny prøverapport vedrørende brændstofforbrug.

Rapporten kan i dag laves alene på baggrund af bilens faktiske data (motor, gearkasse, udveksling i gearkasse, slutudveksling (differentiale), dækmontering, luftmodstand, frontareal m.v.) og på baggrund af typegodkendelsesdata for tilsvarende biler.

● Køretøjsproducenter, bilforhandlere og privatpersoner bliver berørt, når der skal laves vejeseddel til brug ved syn. Rapporten indeholder i dag ganske kort beskrivelse af køretøjet (stelnummer og eventuelt udstyr). Fremover skal der tillige tages foto af køretøj m.v.

● Leasingselskaber, bil- og motorcykel-forhandlere og privatpersoner bliver berørt, når der skal laves en dataerklæring.

Dataerklæringer, der anvendes til registrering af ikke-typegodkendelsespligtigt køretøj, er defineret på Færdselsstyrelsens hjemmeside. De indeholder i dag ikke de informationer, som kræves i den ny bekendtgørelse, oplyser Preben Egelund.

Længere rustvogne

De såkaldte rustvogne, til transport af ligkister, er et eksempel for Preben Egelund på, at Færdselsstyrelsen ikke respekterer selv nærtliggende landes tekniske forskrifter.

De nuværende regler for danske rustvogne fra 1989 tager ikke højde for, at befolkningen generelt er blevet højere og tungere, mener Preben Egelund. Han tilføjer, at Internationale rustvogne er længere end de danske.

Det tog lang tid for en af hans kunder at få synsgodkendt en rustvogn med en specifik akselafstandsforlængelse på 25 procent, hvis køretøjet ellers kan klare synet.

En forøgelse af akselafstanden med mere end 20 procent af det tilladte kræver en særskilt tilladelse hos Færdselsstyrelsen.

Det ændrer den ny bekendtgørelse ved, så udenlandske standarder kan anvendes herhjemme ved opbygning af rustvogne. Det gør det muligt for lange, tunge kister at blive behørigt kørt til det sidste hvilested.

Totalvægten kan ændres og fastsættes til summen af akseltrykkene.

Den faste grænse for, at en rustvogn ikke må forlænges mere end 20 procent, erstattes af en teknisk beregning eller vurdering af, at køretøjet kan modstå de påvirkninger, der opstår.