UGENS TAL Det er interessant at se, hvordan tallene fordeler undersøgelsen om sammenhængen mellem antal hjemmeboende børn og antal biler i husstanden.
Andelen af danskere uden hjemmeboende børn, der ejer én bil, er 56,6 %. Andelen, der har ét hjemmeboende barn og ejer én bil, er 53,2 %. I denne gruppe, dvs. danskere med ét hjemmeboende barn, er der også en stor andel, der har to biler, nemlig hele 31,1%. Dette er en stor forskel fra danskere uden hjemmeboende børn, hvor kun 18,9% har to biler i husstanden.
Ikke overraskende ses endnu en stigning i andelen, der har to biler, når det gælder danskere med to hjemmeboende børn. Dog ser udviklingen pludselig anderledes ud, når det gælder dem, der har fire og flere børn i hjemmet. Blandt de store børnefamilier er der nemlig flere, der ejer én bil, end der ejer to biler, hvilket er en interessant indsigt.
Sammenhængen mellem antal børn og antal biler kan virke åbenlys, men alligevel bør bilforhandlere tage tallene alvorligt og anvende dem aktivt i deres markedsføring til børnefamilier. En vigtig faktor, der også bør tages højde for, er bilernes type og størrelse. Mange hjemmeboende børn vil typisk betyde behov for en stor bil. Det ses i nedenstående graf over sammenhæng mellem antallet af hjemmeboende børn og type bil.
Der er en markant større andel af ejere med større biler blandt dem, der har tre eller flere hjemmeboende børn. Forhandlere kan drage fordel af disse tal, der bekræfter, at store børnefamilier er en oplagt målgruppe til biler i højere klasser. bauer
Hvor mange biler ejer børnefamilierne?
En bil gør hverdagen nemmere for mange børnefamilier i Danmark. Voxmeter har i denne uge set nærmere på sammenhængen mellem antal hjemmeboende børn og antal biler i husstanden.