23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Salg af støddæmpere på vej ned

Et vigende støddæmpersalg mindsker trafiksikkerheden og skyldes manglende opmærksomhed, mener Monroe, der søger at påvirke værksteder, myndigheder og EU.

MARKEDSFØRING Gode støddæmpere er mindst lige så vigtige som bremser og dæk - endog vigtigere, mener den markedsførende amerikanske producent af dæmpere, Monroe/Tenneco. Koncernen har i Europa cirka 40 procent af eftermarkedet, og i Danmark cirka halvdelen. Hertil kommer OE fabriksmontering på en lang række bilmodeller.

Men en svag nedgang i salget i Europa, trods flere biler på vejene, får Monroe til at undre sig - for ganske vist er nye biler i dag generelt i bedre kvalitet end for blot få år siden. Men støddæmpere er en sliddel på bilen, hvor indmad og viskositeten i dæmperolien forringes med tiden. Monroe Danmarks direktør Bernhard Nørby mener, at eftermarkedssalget burde være stigende. Han tilskriver nedgangen flere ting, herunder især manglende opmærksomhed i markedet generelt.

- Vi ved, at eftermarkedssalget er bedre i lande som Belgien og Frankrig, hvor man ved bilsyn kontrollerer bilernes støddæmpere med elektronisk test og en dobbelt undvigemanøvre. I Danmark nøjes man med en visuel vurdering af tilstanden og en kort testkørsel, siger Bernhard Nørby.

Han mener, der mangler lovkrav på området. Monroe har prøvet at påvirke i EU, og forelagt et oplæg om at skulle teste støddæmpere ved syn, men EU vil angiveligt ikke pålægge medlemslandene testprocedurer.

Klarer ikke at undvige

Synshaller og værksteder i Danmark oplever imidlertid, at en del støddæmpere ikke fungerer korrekt. Dæmperne slides langsomt, så bilejerne ofte ikke bemærker det. Derfor vil Monroe især påvirke mekanikere, der har viden om biler og teknik, til i højere grad at vurdere kundernes biler for støddæmperslitage.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|