23948sdkhjf

Indkøbere går mest op i køreegenskaber

Ugens analyse fra Voxmeter illustrerer, hvilke erhvervsgrupper der lægger mest vægt på bilens køreegenskaber.

UGENS TAL Hvad lægger danskerne vægt på, når de skal investere i en bil? Er det eksempelvis finansieringsmuligheder, sikkerhed, design eller bilens køreegenskaber? Voxmeter har i denne uge dykket ned i databanken CEM Cars Intelligence for at undersøge, hvor vigtigt lige netop køreegenskaber er for danskerne. Vi har krydset tallene med arbejdsområde for at se, om der er en sammenhæng mellem arbejde og vægtning af bilens køreegenskaber.

Den totale andel af danskere, der mener, at bilens køreegenskaber har stor betydning, er 49,2 %.

Ser vi nærmere på fordelingen på arbejdsområder, fremgår det, at det i særlig høj grad er personer, der arbejder med indkøb, der går op i køreegenskaber. Her er det nemlig en andel på godt og vel 70%, der udtrykker, at det ’i meget høj grad’ har betydning for næste bilkøb. Også personer, der arbejder inden for salg og ledelse/management, scorer højt med andele på hhv. 54,4% og 53,1 %.

Undersøgelsen peger på, at danskerne generelt går op i køreegenskaber, når de skal vælge bil. Dette kan være nyttig viden, særligt for forhandlere. Ydermere påvises der en sammenhæng mellem danskernes arbejdsområde, og hvor stor betydning de tillægger køreegenskaber - en sammenhæng, der med fordel kan undersøges nærmere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11