23948sdkhjf

Ajour med branchen: Rekord-overskud hos AC Hydraulic

Nyt om AC Hydrulic, OK og ZF/Wabco.

Rekord-overskud hos AC Hydraulic

Hovedforretningen i AC Group, AC Hydraulic A/S i Viborg, leverede et overskud på knap 15 millioner kroner i 2018. Det viser det netop offentliggjorte regnskab for 2018 med et overskud efter skat på 14,8 millioner kroner mod et overskud efter skat på knap 14,5 millioner i 2017. Resultatet for 2018 er det bedste i firmaets historie, og det betegnes i ledelsesberetningen som "meget tilfredsstillende". - 2018 var også et rigtig godt år for os. Ikke mindst en stor vækst på vores oversøiske markeder samt vellykkede lanceringer af nye produkter var med til at gøre det til en stor succss for os, siger adm. direktør Carsten Rødbro Jensen, der står i spidsen for de omkring 130 ansatte på Fanøvej, til Viborg Stifts Folkeblad. AC Group ejes af brødrene Søren og Claus Anker Christensen.


OK-koncern øger milliardomsætning

2018 var et godt år for OK-koncernen, der 2. april præsenterede et overskud på 517 millioner kroner før skat. Stort set alle forretningsområder i moderselskabet har haft vækst, og koncernens største datterselskab Kamstrup har ligeledes øget omsætningen. Koncernresultatet på 517 millioner kroner er på niveau med sidste års rekordresultat, hvilket anses som meget tilfredsstillende. Samlet set lyder omsætningen for 2018 på mere end 9,7 milliarder kroner mod sidste års 8,2 milliarder kroner. Ifølge Jørgen Wisborg, CEO i OK og bestyrelsesformand i Kamstrup, er der flere årsager til væksten.


ZF Friedrichshafen køber Wabco

Efter nogen tids forhandlinger har tyske ZF Friedrichshafen købt konkurrenten Wabco, som har hovedkontor i Bern i Schweiz. "Transaktionen fusionerer to globale teknologi-leverandører til OEM og flåder i den automotive og erhvervskøretøjs industrien inden for blandt andet dynamisk køretøjskontrol, affjedringssystemer og flådestyrings systemer samt drivline- og chassis-teknologier", oplyser Wabco. I 2018 havde Wabco et salg på over 3,8 milliarder dollar og godt 16.000 ansatte i 40 lande. Wabco udspringer af Westinghouse Air Brake Company, som blev stiftet for næsten 150 år siden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094