23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilhus glad for leasingkæde-medlemskab

Der er flere fordele ved at være del af Leasebil.nu-konceptet, melder Bilhuset Korsør.

TILTRÆNGT Korsørs eneste bilforhandler, Bilhuset Korsør, oplevede, at flere kunder begyndte at lease biler rundt omkring - også selv om indehaver Carsten Hansen ihærdigt prøvede at overtale dem til køb. Så han valgte for et års tid siden at betræde den fagre leasing-verden ved at blive medlem af det dengang nye leasing-kædekoncept Leasebil.nu som en af de første. Og han har ikke fortrudt, selv om han har brugt en del krudt på at udbrede nyheden på især de sociale medier.

- Det var en øv-fornemmelse at miste kunder til leasing hos andre brancheaktører. Leasebil.nu har, efter min mening, opfundet den dybe tallerken og gjort det nemt og enkelt for os frie bilforhandlere at være med på leasing-vognen. Når jeg kigger ud i horisonten, er dette leasingkoncept for mig en ny måde at pleje kunder på i stedet for at jage dem ud af byen til konkurrenter - jeg er sikker på, at mange af mine nye leasingkunder vil enten release den samme bil eller lease en ny brugt efter periodens udløb. Og det giver mit værksted arbejde til service, reparation og montering af udstyr, siger Carsten Hansen til Motor-magasinet. Han betaler derfor meget gerne det månedlige kædemedlemskab på 2500 kroner, men sætter samtidig pris på at kunne kvitte kæden måned for måned, hvis behovet skulle opstå. Desuden er han glad for at kunne trække biler fra listen på Leasebil.nu’s hjemmeside, og har i øvrigt også prøvet ligefrem at bestille en import-VW Passat med udstyr til en leasingkunde.

Kunder efterspørger leasing

Bilhuset Korsør har, som mange andre, tabt mange penge på de senere års afgiftsomlægninger.

- Efter min indtræden i Leasebil.nu er min forretning blevet meget mere fleksibel med en del biler uden afgift stående. Hvis elbilerne pludselig boomer, kan jeg nemt sælge mit lager til udlandet. Og jeg kan afskrive moms, hvis bilerne står længe, og det ikke kan svare sig at sende dem ud af landet på grund af Skats bagatel-grænse på 15.000 kroner. Min forretning går hen imod 80 procent afgiftsfrie biler og kun indbytningsbiler til detailsalg. De skal højest stå i to måneder fremover, hvorefter jeg sender dem til B2B-salg via Autoproff eller andre, siger Carsten Hansen.

Usikkert bilkøbsmarked

Hans bilhus, der i øvrigt er tidligere Hyundai-forhandler og nu er i Automester værkstedskæden, oplever, at flere og flere kunder efterspørger leasing.

- Mange bilejere er jo reelt teknisk insolvente på deres bil efter afgiftsomlægningerne, og de er trætte af at få nedslående lave salgspriser hos områdets bilforhandlere. Jeg oplever, at kunder i dag simpelthen er usikre på, om en bil, de køber, er forældet om 2-3 år. Jeg ville ikke selv sætte mine sparepenge i eksempelvis en elbil nu, for den kan hurtigt blive forældet og rasle ned i pris. Hele bilmarkedet er usikkert for tiden, også omkring benzin- og dieselbiler. Så jeg råder kunderne til en timeout i forhold til køb og i stedet lease, så de ikke skal tænke på restværdien, siger Carsten Hansen.

Alle har alt at vinde

Han under folkene bag Leasebil.nu at få succes med kædekonceptet - og anser dem for at være tillidsvækkende sønderjyder, hvor et ord er et ord, og altid hurtige til at svare på spørgsmål.

- Vi har alle alt at vinde i den her nye leasing-kæde. Men jeg håber, at folkene bag vil leve op til deres motto om, at de kun får succes, hvis vi som medlemmer også gør det, og lader noget af fortjenesten gå videre til os i kæden. Især når vi nu bliver flere, og de kan tage 5-6 helt ens biler hjem fra Tyskland til rigtig skarpe priser, fordi vi medlemmer kan lease dem ud rundt i landet, siger Carsten Hansen. Han betegner de enkelte importbiler i kæden som rigtig pæne og veludstyrede ud fra krav om, at det kun må være en-ejers biler med service overholdt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|