23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opbakning til genbrug af dele fra en uventet kant

Dansk Autogenbrug har noteret sig, at AutoBranchen Danmark, der primært tæller nybilforhandlere, taler varmt for brug af brugte reservedele.

RESERVEDELE Hvor var det dog opmuntrende at læse AutoBranchen Danmarks nyhedsbrev forleden! Her orienterede man medlemmerne om Skatteministeriets oplæg til at ændre momsbekendtgørelsen, så det bliver mindre bøvlet for forsikringsselskaberne at benytte brugtmomsordningen i forbindelse med videresalg af køretøjer.

AutoBranchen Danmark benytter lejligheden til at opsummere det utåleligt lange retsopgør mellem Skatteministeriet og vores medlemsvirksomhed Sjelle Autogenbrug; et opgør, der i bund og grund har handlet om, hvorvidt vores virksomheder kan videresælge originale genbrugsdele alene med beregning af forskelsmoms. Som AutoBranchen Danmark så rigtigt noterer, så har sagen betydet, at de danske autogenbrugsvirksomheder har været sat bagud i konkurrencen med kolleger i landene omkring os.

Hvad der især glæder os, er AutoBranchen Danmarks opbakning til at bruge brugte dele på værkstederne. Vi har nok hele tiden vidst, at sympatien var der - vi ser med fornøjelse tilbage på samarbejdet i hele branchen om udarbejdelsen af retningslinjerne for vurderingen af brugte deles kvalitet - men ét er sympati, noget andet er en klar, offentlig markering af, at brugte bildele er en vigtig del af autobranchen og af, at der er en miljøgevinst ved at kunne genbruge bildele.

Det er jo utroligt afgørende, at vi skiller skidt og kanel ad. Autogenbrugernes kerneprodukt er netop brugte OEM-dele, hvis pasform eller tekniske specifikationer der ikke kan herske tvivl om, for de har siddet på en anden bil før. Det gør det både trygt samt miljømæssigt og politisk bæredygtigt for værkstederne at trække på genbrugsmarkedet.

For os at se kunne der ligge en grøn profil for værksteder og bilforhandlere i at gøre brugte dele til en valgmulighed over for det segment af værkstedskunder, der gerne vil være "grønne". Miljøgevinsten ligger jo i at forlænge levetiden for en reservedel, som der allerede er brugt naturressourcer og energi på at fremstille.

Kan vi ved fælles hjælp gøre vores slutkunder klar på fordelene ved at anvende genbrugsdele i original kvalitet, så scorer alle parter goodwill herved.

Børge Madsen,

Direktør i Dansk Autogenbrug

BREAKING
{{ article.headline }}
0.25