23948sdkhjf

Skoda vender tilbage til Sydfyn

Den 5. april åbner en ny bilforhandler i Svendborg.

BILSALG Ikke siden 2008 er der blevet solgt Skoda på Sydfyn, men nu slår en ny butik dørene op side om side med Volkswagen Svendborg.

Lige nu er lokalerne tomme. Kun larm fra håndværkere og papir for vinduerne indikerer, at der er noget nyt og stort i gang på Englandsvej 1 i Svendborg - lige ved siden af Volkswagen Svendborg.

Den 5. april skal det hele stå klar, og dørene åbnes, når der igen skal forhandles Skoda i det sydfynske.

- Vi er meget stolte over, at det endelig er lykkedes at få Skoda tilbage til Svendborg. Det er vigtigt at kunne fastholde mange bilmærker her på Sydfyn, og det betyder også arbejdspladser. Lige nu er vi i fuld gang med at få det hele gjort klar til åbningen, og vi glæder os meget, siger Hans-Henrik Vilhelmsen, direktør for Volkswagen Svendborg og nu også for Skoda Svendborg.

Skoda Svendborg får med en afdeling på 600 kvadratmeter plads til samtlige Skoda-modeller i personbiler.

På værkstedet er de allerede tunet ind på også at håndtere Skoda, da Skoda er en del af Volkswagen-koncernen, og Volkswagen Svendborg i en årrække har været autoriseret servicepartner for Skoda.

Ny salgschef

Og manden, der skal stå i spidsen for den nye forretning, er hentet i egne rækker. Salgsrådgiver hos Volkswagen Svendborg, Mads Dyhr, rykker ind som ny salgschef for Skoda Svendborg.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at sælge Skoda her i Svendborg. Vi er så spændte og klar til at komme i gang og håber, at mange vil kigge forbi, når vi åbner dørene i den første weekend i april, siger Mads Dyhr.

Skoda Svendborg holder åbningsweekend fredag-søndag den 5.-7. april. Fredag med reception, men hele weekenden med tilbud og konkurrencer. Man kan blandt andet vinde en Skoda Citigo, og tv-værten Peter Ingemann kommer og trækker den heldige vinder om søndagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094