23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ajour med de korte branchenyheder

EU vil forhindre bildrop // Dyrere strøm vil påvirke elbilsalget // Rift om ny el-Porsche // Toyota på hybrid-toppen.



Skrotdirektiv skal forhindre bildrop

I forbindelse med den forestående revision at skrotningsdirektivet har EU-Kommissionen gennemført en såkaldt åben høring om det nuværende skrotningsdirektiv. Mere end fire millioner køretøjer er forsvundet hvert år over de seneste år. Det tal skal ses i forhold til, at der registreres mellem seks og syv millioner lovlige skrotninger i EU hvert år. Nogle af de forsvundne biler er formentlig henstillet i vejkanten, andre er eksporteret - enten som løsdele eller som hele biler. Efter Dansk Autogenbrugs mening mangler der et overblik over - og krav til - hvad der sker med køretøjerne, når nummerpladerne bliver pillet af dem, ligesom kravene til afmelding og afregistrering ikke er de samme i alle EU-lande. Det skal der ryddes op i, både af hensyn til virksomhederne og til miljøet, mener DAG, der finder EU-Kommissionen temmelig ambitiøs, når det gælder revisionen. Blandt andet vil man indføre en forpligtelse til i højere grad at genbruge - ikke genvinde - glas og plast. På sin nylige generalforsamling udtalte DAG, at man via kolleger i andre europæiske lande i EGARA nyder EU-Kommissionens positive interesse som en vigtig modspiller til eksempelvis bilproducenterne i forhold til den ventede revision af skrotningsdirektivet og af batteridirektivet, hvor elbil-batterier nu skal indgå.



Dyrere strøm vil påvirke elbilsalget

Motivationen til at købe elbil kan mindskes, når det den 1. januar 2020 bliver markant dyrere for selskaber at sælge strøm til elbilejere i Danmark via en særlig undtagelse i elafgiftsloven, der fratager ladestander-selskaber retten til billig strøm gennem den såkaldte processtrøms-ordning, skriver Ingeniøren. Afgiften på strøm til de kommercielle ladestandere vil stige fra 0,4 øre per kWh til 88,4 øre per kWh, som også de danske husholdninger betaler. E.ON, der bl.a. har Danmarks største ladenetværk, mener, at det vil være ret alvorligt og gøre det dyrere at køre elbil og kalder de nye priser for en afgiftsbombe. Afgiftsstigningen skyldes beregninger i Skatteministeriets der viser, at hvis selskaber fortsat får lov at sælge billig strøm vil staten gå glip af 30 millioner kroner i 2020 i manglende elafgifter.

Rift om den nye el-Porsche

20.000 har betalt depositum, heraf 3000 alene i Norge, for den nye elbil Porsche Taycan, som bliver bilproducentens første elektriske bil, og det er langt flere end forventet. Derfor skal produktionskapaciteten udvides, skriver Computerworld. Der er ikke sat en startdato for produktionen eller en endelig pris på modellen, der vil komme i to versioner, hvoraf den billigste, med mindst batteri, vil koste under 100.000 euro. Tesla modtog, som sammenligning, 325.000 reserveringer efter præsentationen af sin Model 3.

Toyota topper på hybridbiler

Japanske Toyota banker de andre, når det kommer til salg af såvel nye som brugte hybrider i Danmark lige nu. Således besætter Toyota hybriderne de fem første pladser, når det gælder brugtmarked, viser tal fra den digitale markedsplads Autouncle, og Toyota Yaris Hybrid er den klart bedst sælgende brugte hybrid i Danmark. Den er der de seneste seks måneder solgt 492 eksemplarer af. Ved nykøb har Kia med sin Niro tager duksepladsen i 2019 efterfulgt af Toyota Yaris, C-HR, RAV4 og Auris. Først på 11. pladsen finder man en ikke-asiatisk bil med Volvo XC60. Autouncle har kigget på brugtsalget af hybrid biler de seneste seks måneder og kan desuden konkludere, at “Almindelige hybrider" sælger bedre end plug-in hybrider. Autouncle.dk har i skrivende stund 702 brugte hybrider til salg. Autouncle pristjekker brugte biler online, og har i sin database mere end 5,9 millioner brugte biler fra over 1.700 hjemmesider i Europa.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|