Gamle sprøjteregler i vejen for ny teknologi

PROBLEMSAG De nye mobile malerkabiner kan først fungere, når miljøstyrelsens nye værkstedsbekendtgørelse følges op af ændringer i Arbejdstilsynets tilsvarende bekendtgørelse.

Det påpeger miljøkonsulent Johnny Lauridsen, som netop har etableret sig med eget firma, AMS-Miljø, efter at have arbejdet med feltet i 30 år, senest hos Autobranchens Videncenter under Autobranchen Danmark.

Han håber, at Miljøstyrelsens initiativ inspirerer Arbejdstilsynet (AT), for i de seneste fire år har han, og blandt andre R-cell Energy, uden held opfordret Arbejdstilsynet til at opdatere deres bekendtgørelser, der vedrører beskrivelse af malerkabiner og luftcirkulation.

- De ny kabiner, som Miljøstyrelsen giver tilladelse til, har en helt anden ventilationsretning end tilladt i AT-bekendtgørelsen, og derfor må man ikke anvende disse kabiner, anfører Johnny Lauridsen.

Hovedbekendtgørelsen i denne sammenhæng er kodenummerbekendtgørelsen (bekendtgørelse 302 fra 1993). Den er under revision, men støder på EU-kommissionen, der blandt andet opfatter det danske mal-kodesystem som en handelshindring.

Uændret siden 1993

- Der er ikke ændret et komma i bekendtgørelse 302 fra 1993 siden dengang. Tid og teknik er løbet fra de kabiner, der beskrives i bekendtgørelsen. Det var en virkelig god bekendtgørelse, men udviklingen sker så hurtig, at beskrivelser af malerkabiner forældes på under to år. Man bør fjerne alt om beskrivelse af malerkabiner og i stedet henvise til den nyeste standard på området, mener Johnny Lauridsen.

Den aktuelle standard hedder "16985", som omfatter alle sikkerhedskrav til malerkabiner og sprøjtemåder, herunder hastighed for luftgennemstrømningen på mindst 0,25 m/s.

- Standarden er så at sige ligeglad med, om du anvender horisontal eller vertikal luftforskydning eller op fra loftet og ned i gulv. I løbet af et eller to år har man store kabiner med samme filtrering som de små kabiner, som Miljøstyrelsen vil give dispensation til.

De nye nul-emission kabiner er også forsynet med kulfilter på samme måde som de nye små kabiner - med samme elektroniske overvågning og ikke kun farve- og partikelfiltrering.

Fjern "små reparationer"

R-Cell Energy ApS, som arbejder hovedsagelig i vindmøllebranchen, og AMS-Miljø opponerer mod en detalje i Miljøstyrelsens bekendtgørelse, der var i høring til 20. marts. De foreslår at fjerne forudsætningen om "små reparationer", der, med en nidkær fortolkning, ikke vil kunne tillade de nye store kabiner, som vil komme på markedet med samme kulfiltrering og elektronisk overvågning.

De to firmaer mener, at den passus alligevel skal fjernes næste år i lyset af den teknologiske udvikling.

Tilladelse som dispensation

Det enkelte værksted eller autolakerer skal søge om tilladelser til at opstille de nye malerkabiner. Derfor tales der om dispensation i bekendtgørelsen, så Miljøstyrelsen har hånd i hanke med, hvor de opstilles, forklarer Johnny Lauridsen.

- Der er kommet nye produkter, som risikerer at kræve ekstremt høje skorstene fra autolakereres malerkabiner, hvis man ikke har filtreringssystemer. Det er en fordel for de nye nul-emission malerkabiner, hvor luften er renere i udsugningen end indsugningen, og energiforbruget er langt mindre end gammeldags kabiner, siger Johnny Lauridsen.

De nye kabiners rensesystemer er så effektive, at man kan nøjes med en nulmeterskorsten - lige over tagryggen. En skorsten til malerkabiner er normalt 8-16 meter.

Kræver 50 meter skorsten

Den fordel mere end opvejes af nye lakprodukter, der teoretisk kan føre til krav om skorstene op til 50 meter, medmindre man med en bekostelig, fysisk måling kan godtgøre, at en kortere skorsten opfylder kravene i forhold til den anvendte mængde.

Der er tale om stoffet 5-methylhexan-2-on (kemisk nummer: cas 110-12-3), der har en grænseværdi (B-værdi) på 0,005 milligram per kubikmeter luft, oplyser Johnny Lauridsen.

Til sammenligning har almindelige blandingsfortyndere en B-værdi på 0,15 mg/m3.

- Forhåbentlig vil farve-leverandørerne forsøge at ændre indholdet i de produkter, hvor ovennævnte stof indgår, for ellers risikerer branchen af få nogle ubehagelige ekstraomkostninger i form af nye OML-beregninger ("Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller", red.), fysiske målinger i afkast, og eventuelt etablering af længere afkast/skorstene fra kabinerne, slutter Johnny Lauridsen.