23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fripas til lakering af naturen med mobile kabiner

SKAD afviser bekendtgørelse om mobile malerkabiner. I det mindste bør der indføres krav om bundfilter med sug, mener brancheforeningen.

MODSTAND SKAD ikke bare siger men råber NEJ!!!! til Miljøstyrelsens udkast til en bekendtgørelse om mobile malerkabiner.

- Det gavner bestemt ikke miljøet, fastslår direktør Thomas Krebs fra autoopbyggernes og lakbranchens forening SKAD.

De mobile malerkabiner vil undergrave miljø- og arbejdsmiljøstandarder til skade for de eksisterende stationære malerkabiner, mener han.

- Der står ikke noget i bekendtgørelsen om den maling, der falder på gulvet og blæser ud, når man åbner døren på en åben plads. Ved regn kan dette betyde, at partikler vaskes ud i naturen.

- Også malingsrester på sko kan efterlades på offentligt sted. Da det drejer sig om små lakeringer, så må man antage en hyppig transfer af biler ind og ud af stedet, hvilket øger muligheden betydeligt for at et stort antal partikler forlader kabinen, påpeger Thomas Krebs.

- Denne kontaminering kan bidrage til forgiftning af jord og grundvand, skade børn der leger i nærheden, og dyr, der træder i malingspartikler. Dette gælder også vandbaseret maling.

Kontrol som i faste kabiner

- Arbejdstilsynet kommer på besøg hos virksomheder med fastmonterede malerkabiner i bygninger. Der er lovkrav om blandt andet renset åndedrætsluft for autolakerere. Der er også lovkrav om malingstyper og farlighed, fremhæver han.

SKAD foreslår følgelig, at mobile kabiner skal opfylde samme krav som faste kabiner om en fastmonteret bund med sugefunktion samt en sluse, så partikler ikke føres ud i det fri, når porten åbnes.

- I fastmonterede malerkabiner skiftes disse filtre typisk en gang mellem hver 14. dag og op til en måned. Det viser, at faldende partikler skal tages alvorligt, pointerer Thomas Krebs.

Han tvivler på, om de mobile lakkabiner vil blive kontrolleret på tilsvarende vis, når de eksempelvis opstilles på en p-plads ved en strand en weekend, mens Arbejdstilsynet holder fri.

- Man kunne forestille sig, at mange påbegynder med lakering af små skader ved for eksempel store shoppingcentre, koncertsteder, strande og andre steder hvor mange biler parkeres. Dermed kan forureningsmuligheden øges betydeligt, hvilket vil kræve store ressourcer for myndighederne at holde styr på.

- Der er heller ingen meldepligt. Man skal ikke engang ansøge kommunen om at stille kabinen op og lakere biler. Arbejdstilsynet vil ikke kunne finde ud af, hvor de mobile kabiner står, for der er ikke krav om en GPS. Jeg er bange for, at det udvikler sig til et festtelt for uorganiserede, for ingen kommer ud og kontrollerer, siger han.

- Det er ikke økonomisk muligt at kontrollere mobile lakkabiner, om disse overholder miljøreglerne.

- De mobile kabiner med praktisk taget ingen kontrol med arbejdsmiljø vil selvfølgelig underbyde enhver anstændig autolakerer, der overholder overenskomstvilkår og sikrer godt arbejdsmiljø. Det er en konkurrenceforvridning for de renommerede malere, for man giver frit lejde til alt.

- En anden ting er strømforsyningen på en p-plads. Kan det være en dieselgenerator?

SKAD har taget kontakt til Malerforbundet om sagen, da man anser høringen for at være en fælles sag, oplyser Thomas Krebs.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079