23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Q&A: Skulle annoncer lokke?

Forsøgte Interdan med aggressive annoncekampagner at lokke bilkøbere til at fremskynde bilkøb velvidende, at prisstigninger grundet WLTP-målemetoden aldrig ville blive til noget? Interdans Head of Group PR, Hanne Langsig Sørensen, svarer for sig.

MARKEDSFØRING Prisstigningen på biler pr. 1. april som følge af WLTP-målemetoden er jo udskudt til årsskiftet 2020/21, hvilket et bredt flertal i Folketinget har sagt fra starten. Så hvorfor valgte Interdan at køre kampagner for Peugeot og Citroën med budskabet undgå afgiftsstigning?

! Vi har forholdt os til fakta - at WLTP-målemetoden ville betyde prisstigninger - og det tilpassede vi vores markedsføring efter. Derudover så skyldte vi også kunderne at gøre opmærksom på prisstigningerne. Faktisk står vi i en situation nu, hvor vi forventer at komme til at mangle mikro- og minibiler, fordi vores bestillinger og dermed produktionen på fabrikken har været tilpasset vores forventninger til salget efter en prisstigning pr. 1/4.


Hvis udskydelsen alligevel ikke blevet til noget, ville det ifølge beregninger fra De Danske Bilimportører have medført prisstigninger på 5000-8000 kroner. Men i jeres kampagner varslede I prisstigninger på helt op til 45.000 kroner. Hvorfor denne forskel?

! Beregningerne fra De Danske Bilimportører var et gennemsnit. Vores udregninger baseret på overgangen fra NEDC-2 til WLTP viste prisstigninger på helt op til 30.000 kr. for en Rifter, op til 25.000 for en 3008 og op til 17.000 kr. for en 208. I vores kampagne varslede vi prisstigninger på op til 25.000 kr. - ikke 45.000 kr., så det må siges at være helt reelt.


I forlængelse af dieselgate proklamerede Peugeot-Frankrig, at mærket fremover ville komme EU i forkøbet og opgive forbrugstal baseret på RDE (Real Driving Emission) i samarbejde med interesseorganisationerne Transport & Environment (T&E) og France Nature Environment sammen med Bureau Veritas. Hvorfor har I opgivet dette samarbejde?

! Det er skam ikke opgivet - og på eksempelvis peugeot.dk kan man se tallene.


Ordet leasing har ikke været nævnt en eneste gang i jeres markedsføring på seneste. Er Interdan helt holdt op med at satse på leasing?

! Vi har stadig leasingtilbud - et godt eksempel finder du på citroën.dk., hvor der er privatleasingtilbud på både C3 i forskellige varianter og C4 Cactus.


Der har været tvivl om den korrekte omregningsfaktor i forbindelse med overgangen til WLTP. Viser usikkerheden ikke, hvor svært det vil være at indfør en teknisk baseret registreringsafgift?

! Generelt synes vi, at der bliver talt alt for meget om registreringsafgiften. Vi har set det i forbindelse med afgiftsomlægningen, og vi har set det under det lange forløb omkring en grundlæggende ændring af registreringsafgiften. Det skaber en usikkerhed, som ikke er fair over for de danske bilkunder. At købe en bil er en stor investering og det er vigtigt, at de kan træffe en beslutning, der også giver tryghed i deres privatøkonomi. På denne baggrund ønsker vi ikke at bidrage til yderligere gisninger omkring registreringsafgiften. Vi forholder os til den aktuelle lovgivning, som den foreligger - ligesom det var tilfældet med WLTP-beregningerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172