23948sdkhjf

Dæk-magasinet ud til forbrugerne

Med distribution til offentlige såkaldte "ventemiljøer" ønsker dækbranchen at sende sit fagblad bredt ud til offentligheden med information om dæk.

MARKEDSFØRING Når man fremover er til frisøren, på hotel, holder en pause i fitnesscentret eller sidder i et venteværelse i sundhedssektoren, kan man benytte ventetiden til at få god information om "de runde sorte gummiringe", der reelt er bilens største sikkerhedsfaktor i forhold til at bringe køretøjer trygt gennem trafikken på, hvad der svarer til få håndfladers kontakt med vejen.

Dæk-magasinet, der er et af Danmarks ældste branchemagasiner, har således øget sit oplag med mere end 300 procent for at nå ud til over 1400 såkaldte ventemiljøer. Dermed vil mere end 2.1 million læsere fremover få muligheden for at få et detaljeret indblik i dækbranchens verden og de spændende teknologiske vidundere, der sørger for, at samfundet er mobilt verden over.

Dækbranchen Danmarks direktør Volker Nitz forklarer om tiltaget:

- Det er dækbranchens ønske at udbrede mest mulig viden om det produkt, som holder samfundet kørende, og som uomtvisteligt er den vigtigste sikkerhedsfaktor på alle køretøjer. Uden gode dæk fungerer de fleste af køretøjets sikkerhedsudstyr nemlig ikke optimalt, og derfor bruger vi alle midler til at informere om det. Dette gør vi, blandt meget andet, ved at omdele Dæk-magasinet gratis til landets ventemiljøer via projektet "read and care, som støtter Røde Kors.

Dæk omdrejningspunktet

Dæk-Magasinet har, som det eneste magasin i Danmark, altid dækket som omdrejningspunkt, og derfor vil mange artikler også være mere detaljerede end dem, der finder vej til andre medier, anfører Volker Nitz.

- Artiklerne er så at sige udsprunget direkte fra hestens mule, hvilket giver mulighed for at nørde lidt ekstra omkring detaljerne. Og som alle andre stolte branchefolk synes vi, at netop vores produkt er den allerbedste opfindelse, der nogensinde er gjort. Forestil dig en cykel, en bil, en bus, en flyvemaskine - ja, stort set alt med hjul uden dæk. Nej, vel?

- Med distribution til over 1400 ventemiljøer i Danmark får vi synliggjort dækbranchen vidt og bredt, og ikke kun blandt fagfolk, men til hele befolkningen. Dette giver selvsagt også mere værdi for vores eksisterende og måske nye annoncører, som derved, ligesom os, også støtter en god sag siger Volker Nitz. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109