23948sdkhjf

Bilejere rustbeskytter bilen for sjældent

Der er basis for mersalg af undervognsbehandling ved service, bilkøb og samarbejdsaftaler i autobranchen ved at henvise til en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn.

STATISTIK I en undersøgelse blandt 2.843 bilister afdækker Danmarks største bilsynsvirksomhed, Applus Bilsyn, hvor ofte - eller sjældent - danskerne rustbeskytter deres bil. Konklusionen lyder, at hovedparten af os gør det markant sjældnere end bilsagkyndige anbefaling om første gang efter bilens første fire år og herefter hvert andet år.

Med undersøgelsen i hånden er der gode argumenter for værksteder og bilforhandlere i autobranchen i dialog med kunderne om at sælge undervognsbehandlinger.

Ældre får for lidt

Mindst hyppige gæster hos rustbeskyttelsesfirmaerne er de ældre biler - selvom det umiddelbart er dem med det største behov. Blandt biler mellem 8 og 12 år vælger tre ud af fire ejere slet ikke at rustbeskytte bilen. Er bilen ældre, falder andelen til hver 20.

Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen 8,8 år for en dansk personbil. Ud af i alt 2.530.000 personbiler har godt en million kørt i mere end 9 år.

Rustbeskyttelse har større appel blandt bilister med yngre biler. Hele 60 procent af dem med biler mellem fire og otte år rustbeskytter bilen. 26 procent af biler mellem fire og syv år rustbeskyttes hvert andet år.

I dialog med værkstedskunden eller bilkøberen er økonomi, sikkerhed og gensalgsværdi ved undervognsbehandling kontra rustskader vigtig.

- Set ud fra en økonomisk konsekvensberegning kan det være en rigtig god investering, på kort og mellemlang sigt, at få bilen rustbeskyttet, fordi det standser eller helt forebygger ny rust. Rust på bilen grundlægges primært om vinteren og ofte på bremserør, bærearme, sidepaneler samt for- og bagbro. Almindelige reparationer af hver af de tre sidstnævnte koster ofte i størrelsesordenen 8.000-12.000 kr. Ofte kommer der flere reparationer, når den første melder sig, forklarer teknisk chef hos Applus Bilsyn, Lars Kiholm.

Bagagerumsklap og døre m.m. vil i mange tilfælde blive dyrere at skifte, da der også kommer malerarbejde oven i.

Applus syner årligt 500.000 biler og tjekker desuden gratis for rust i sine synshaller og råder generelt bilejere til at fjerne fugt og ventilere bilen samt vaske den grundigt, især om vinteren. 
  
 
 
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089