23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Genève 2019 - set gennem danske briller

Genève-udstillingen er pumpet med elbiler. Men Genève viser også en række "almindelige" biler, der skal fylde mest i salgsstatistikken i år. Hør hvad de danske importører forventer af f.eks. ny Peugeot 208 og ny Toyota Corolla.

BILUDSTILLING Nye elbiler i stride strømme, nye, meget dyre biler og mange endnu dyrere. Plus et par bilmærker, vil aldrig har hørt om før. Sådan kan man samle dette forårs internationale biludstilling i Genève - der i øvrigt først lukker på søndag; så du kan nå det endnu. Men på showet står også en række biler, der har særlig interesse for bildanmark; nogle fordi de skal præstere allerede i år og andre, fordi de peger på et måske afgørende skifte for andre. Derom taler vi med tre danskere.

Interdan
Tre spørgsmål til Interdans Hanne Langsig Sørensen, head of Group PR, om den nye Peugeot 208:

Kan den nye 208 lige som dens forgænger blive Danmarks mest solgte bil?
- Med det kække design, moderne teknologi og mulighed for at vælge mellem benzin, diesel og el har den nye 208 alle kvaliteter til at placere sig i toppen af salgslisten.

Hvorfor har e-208 en rækkevidde på "kun" 340 km og ikke f.eks. 400 km?
- Ingeniørerne har haft til opgave at finde det mest optimale forhold mellem batterikapacitet, rækkevidde og bilens størrelse. Resultatet giver en rækkevidde på 340 km (efter WLTP-norm), hvilket er optimalt til en lille bil. Undersøgelser viser, at kunderne i gennemsnit kører 40 km om dagen i denne type bil, så en rækkevidde på 340 km er rigeligt til at dække hverdagens behov.

Hvorfor hedder den nye 208’er ikke 209?
- Peugeot besluttede for år tilbage, at modellernes navn skulle stoppe med 8. En af årsagerne var, at man ville gøre det nemmere for kunderne at huske og genkende de forskelligt model-navne ved, at de ikke skiftede hele tiden. En anden og mere pudsig forklaring er, at 8 er et lykketal i Kina - og Peugeot vil rigtig gerne styrke sin vækst på det kinesiske marked.

Toyota
To spørgsmål til Toyota-Danmarks pressechef, Anders Tystrup:

Hvad er dine forventninger til Corolla-salget?
- Corolla har dansk introduktion i starten af april, og vi har store forventninger. Det er 12. generation, der om nogen model traditionelt har stået for de klassiske Toyota-dyder som kvalitet, holdbarhed og pålidelighed. Men med den helt nye 12. generation er der føjet yderligere elementer til. Nu bør man også sige sportslig, innovativ og hybrid, ligesom man med Toyota Connected Services kan koble bilen op til en elektronisk sky. Plus flere motorer inklusive to af hybridtypen. Alt dette sammenholdt med, at undersøgelser viser, at Corolla-navnet er det næstmest kendte Toyota modelnavn i Danmark (Yaris er det mest kendte) får os til at mene, at vi faktisk har noget at have vores store forventninger i.

Hvordan passer de to nye varianter GR Sport og TREK ind i markedsføringen af en bil, der faktisk ikke er til salg endnu:
- Corolla GR Sport skal være med til at give bilen en endnu mere sportslig udstråling, mens Corolla TREK skal give bilen et mere aktivt livsstilorienteret præg i den pågældende udstyrsvariant med styling-detaljerne og 20 mm øget frihøjde. Corolla GR Sport kommer først til næste år (altså 2020), mens Corolla TREK kommer efter sommerferien i år.

Semler Mobility
Et spørgsmål til Semler Mobility og Audi Danmarks Head of PR, Britt Stellinger:

Genève-udstillingen ligner et samlet elektrisk angreb fra din koncern. Meget nyt fra Audi, nyt fra Seat og nyt fra Skoda. Og vi ved jo, at Porsche har Taycan og Volkswagen hele ID.-flåden på vej senere på året. Så er Genève 2019 starten på det afgørende angreb fra Volkswagen?
- Det er rigtigt, at vi på tværs af Volkswagen Gruppens mærker i 2019 præsenterer adskillige elbiler og plug-in hybridmodeller, hvoraf nogle kommer allerede i 2019, mens andre først kommer i 2020 eller 2021. Vi taler derfor om en elektrificerings-offensiv, der dog allerede startede i 2018, hvor Audis første elbil, Audi e-tron, blev introduceret. Og når det er sagt, så har vi i Volkswagen Gruppen på nuværende tidspunkt udbudt både elbiler og plug-in hybridbiler i adskillige år.
- I Volkswagen Gruppen forventer vi, at elbilerne i 2025 vil udgøre ca. 1/3 af salget på tværs af mærkerne, hvilket dog samtidig betyder, at de resterende 2/3 af salget vil udgøres af vores benzin- og dieselbiler, der stadig opfylder mange kunders behov og passer til deres budget.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03