23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stenhøj solgt til italiensk storleverandør

Nexion S.p.A og Stenhøj Gruppen etablerer sig som den førende leverandør af værkstedsprodukter og serviceydelser til det automotive eftermarked i Europa.

KONSOLIDERING De to familieejede virksomheder Stenhøj Gruppen og italienske Nexion har netop indgået en aftale, hvor Nexion erhverver 75 procent af aktierne i Stenhøj Gruppen, og hvor de resterende 25 procent fortsat ejes af den danske familie Dyøe.

De to selskaber vil tilsammen have en omsætning på mere end 300 millioner euro, beskæftige mere end 2000 ansatte og få en ganske væsentlig position på markedet.

Søren Dyøe Madsen fortsætter som CEO for Stenhøj og vil parallelt få opgaver i Nexion. Han ser et perfekt match mellem de to virksomheder.

- Stenhøj tager nu det næste store skridt fremad. Vi har de senere år opbygget en unik position som en af de førende leverandører og med de stærkeste brands indenfor værktøjsudstyr, og står i dag meget stærkt. I vores del af den automotive branche er nøgleordet i disse år konsolidering. For at være med på fremtidens vinderhold er det bydende nødvendigt at indgå stærke partnerskaber. Jeg har derfor set frem til denne dag, hvor vi med aftalen med Nexion cementerer den stærkeste konstellation af leverandører i Europa - måske endda på verdensplan - med store fordele for alle vores kunder i hele værdikæden, udtaler Søren Dyøe Madsen.

Forøget dansk produktion

De to selskaber udtaler i en fælles pressemeddelelse, at deres produkter og geografiske tilstedeværelse komplementerer hinanden perfekt.

Ifølge meddelelsen regner Nexion sig som den førende i verden indenfor udvikling og produktion af dækskiftere, afbalanceringsmaskiner og hjuludmålere i højeste kvalitet, og Stenhøj opererer, på samme vis som Nexion, i hele værdikæden lige fra produktudvikling, produktion, distribution og serviceydelser med et produktprogram af løftere, bremsetestere, lystestere og emissionstestere, ligeledes i højeste kvalitet. De to fusionerede selskaber vil drage fordel af den geografiske tilstedeværelse og det distributionsnetværk, de hver især besidder.

Nexion er stærkt repræsenteret i Sydeuropa, Syd- og Nordamerika såvel som på markedet i Kina, Afrika og Australien. Stenhøj er stærke i Nordeuropa og Australien. Derved får selskaberne sammen et langt større forhandlernetværk end tidligere, ligesom produkter og brands komplimenterer hinanden.

- Stenhøj er derved nu endnu mere motiveret til at fortsætte rejsen og implementering af de strategier, der har ført til vores nuværende succes, udtaler Søren Dyøe Madsen.

Han fastslår samtidig, at produktionen i Barrit fortsætter uændret - og der er en klar forventning om, at konstellationen vil betyde øget produktion og afsætning af Stenhøjs produkter.

ADAS på Stenhøj-produkter

CEO for Nexion, Claudio Spiritelli udtaler:

- Vi skaber et stærkt partnerskab. Nexion og Stenhøj har det tilfælles, at vi begge har en lang historie med succes og dedikation. Begge er til stede på det automotive eftermarked med et produktprogram med mange synergier. Som et eksempel herpå vil vi tilføre de traditionelle bremsetestere og lystestere fra Stenhøjs program af fremragende testudstyr vores helt nye teknologiske værktøj ADAS, et produkt, som størstedelen af alle professionelle værksteder vil efterspørge.

- Det er med stolthed, at vi kan præsentere denne aftale, og vi er meget glade for, at det er lykkedes at indgå et så stærkt partnerskab. Vi er overbeviste om, at begge selskaber vil drage stor fordel af de synergier, der helt naturligt vil opstå.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078