23948sdkhjf

Sådan ser autobranchen selv på kvinder

Det slår sløjt til med at kvinder til at vælge job inden for autobranchen. AutoBranchen Danmark har gennemført en medlemsundersøgelse, der belyser, hvordan autobranchen selv opfatter kvinder og ikke mindst kvinders muligheder for at få en karriere med biler i centrum.

KØN Er kvinder og autobranchen hinandens modsætninger? Det indtryk kan man få, når man læser konklusionerne i den undersøgelse, AutoBranchen Danmark har foretaget i januar.

Mest opsigtsvækkende er de besvarelser, som er kommet i forhold til de uddannelsesmuligheder, som autobranchen kan tilbyde kvinder.

Her svarer hver tredje af de adspurgte medlemmer, at de kun i nogen grad oplever, at autobranchen på nuværende tidspunkt rummer gode uddannelsesmuligheder for kvinder. 32 procent svarer, at de ikke ved, hvad autobranchen har at tilbyde kvinder på uddannelsesfronten. Gitte Seeberg, adm. direktør for AutoBranchen Danmark er desværre ikke så overrasket over besvarelserne.

- Vores medlemsundersøgelse lægger sig meget op ad en tilsvarende befolkningsundersøgelse, som vi har lavet med samme udgangspunkt, nemlig hvordan danskerne ser på kvinder i autobranchen. Heri er svaret det samme: Usikkerheden er ret stor, og flertal hælder til at svare, at de ikke kan se nogle tydelige karriereveje for kvinder autobranchen, Her har vi en kæmpe opgave foran os, forklarer Gitte Seeberg.

Jobmuligheder er uklare

Et nogenlunde lige så kludret er billedet fremkommer, når medlemmer spørges til, om de synes autobranchen rummer gode jobmuligheder.

- ”Her svarer over 40 procent, at de kun i nogen grad kan se, at der er gode jobmuligheder for kvinder. Og Hver fjerde svarer, at de ikke ved, om branchen kan tilbyde noget. Det er ikke godt, fordi en fast strøm af både unge på uddannelsesstederne og senere ude i erhvervslivet er afgørende for autobranchen, der i forvejen kæmper med at tiltrække unge, siger Gitte Seeberg.

AutoBranchen Danmark er meget optaget af den dagsorden, fordi manglen inden for få år bliver kritisk. Samtidig er autobranchen i konkurrence med andre branche om at tiltrække både unge piger og drenge.

Derfor tager AutoBranchen Danmark afsæt i Kvindernes Internationale Kampdag fredag den 8. marts og inviterer til et debat- og netværksarrangement. Her vil der være oplæg om, hvordan branchen kan tiltrække unge piger og kvinder til en mandeverden, der inden for få år kommer til at mange rigtig meget arbejdskraft.

Hertil er AutoBranchen Danmark partner på en stor satsning hos Dansk Automobil Sport Union (DASU), som hedder hestekræfter på skoleskemaet.

- Sidstnævnte er for helt unge piger og drenge ned til syvende klasse, der gennem både fart og naturvidenskab kan få smag for autobranchen. Vi arbejder også sammen med erhvervsskoler for at kigge på, hvordan vi sammen kan forbedre studiemiljøet for både drenge og piger, så vi sikrer, at så få falder fra. Det er der brug for, hvis vi skal gøre branchen mere attraktiv, siger Gitte Seeberg og supplerer:

- Et eksempel er autolak-uddannelsen College 360 i Silkeborg. Her er der på 25 år kun uddannet 75 kvindelige autolakerere med næsten 2.000 mandlige. Igen en skæv fordeling, der i sidste instans rammer erhvervslivet. Derfor er kampen om at rette op på kønsfordelingen og gøre branchen attraktiv for begge køn enormt vigtig.

Flere barrierer

Når AutoBranchen Danmarks medlemmer bliver spurgt til, om de ser nogle barrierer i forhold til at ansætte flere kvinder, svarer næsten halvdelen af de adspurgte, at de ikke ser et problem eller barrierer i at ansætte flere kvinder. Der er dog nogle, som angiver, at det kan rumme visse udfordringer. Her er forklaringen fysikken og indretningen af badefaciliteter og lignende nogle steder er en stopklods.

- Vi kan ud fra besvarelserne også se, at hver femte svarer, at de kun i lav grad gør en indsats for at appellere til kvinder, mens 19 procent svarer, at de slet ikke gør en indsats. Det kan skyldes, at andelen af kvindelige ansøgere er lavt og at der hersker mange myter og fordomme om kvinder i branche, hvor især fysik og manglende viden om biler oftest nævnes. Det skal vi have ændret på, siger direktør for AutoBranchen Danmark.

Om undersøgelsen

Både en befolkningsundersøgelse og en undersøgelse blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer giver en status på, hvordan det går med kvinder i autobranchen.

Hovedkonklusioner er:

Der hersker stor usikkerhed om job- og karrieremulighederne for kvinder.

En stor andel af befolkningen mener, at kvinder ikke interesserer sig for biler. Og derfor tiltrækkes de ikke til branchen.

Branchen opfattes stadig som fysisk belastende og beskidt.

Få af vores medlemmer mener selv, de gør en aktiv indsats for at tiltrække kvinder.

Hverken danskerne generelt eller AutoBranchens medlemmer mener, at der er nogle barrierer i at ansætte og uddanne flere kvinder.

Kilder: Befolkningsundersøgelse fra Radius og intern medlemsundersøgelse, januar 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172