Bilen bliver til en hest

DEBAT i en tid hvor mange har en mening om og holdning til el-biler, selvkørende biler, forurening, bæredygtighed og meget andet evner kun meget få at lave en analyse ud fra bilisternes reelle adfærd, behov og forandringsparathed. Det er helt forkert, hvis man skal ramme bare nogenlunde rigtigt i relation til, hvordan fremtiden vil påvirke branchen, og ikke mindst virksomhederne i den.

Som mangeårig ansat i, observatør af, leverandør til og ikke mindst kunde i bilbranchen ser jeg en fremtid, der starter med en længere transformation og ender med en helt ny segmentering af bilisme, eller måske rettere benævnt mobilitet.

Jeg mener, det ultimativt kommer til at handle om en cocktail, som jeg ynder at kalde Convenience & Dreams.

De fleste bilproducenter bruger primært ny teknologi som et branding-parameter, dvs. til at vise at de er med på noderne i branchen. Da meget ny teknologi først skal udvikles, testes og modnes, før forbrugerne omfavne det og lovgivningen tilpasses det, går der ofte en del år, før generelle bilister for alvor mærker effekten af hver enkelt nyskabelse.

Convenience first
På en måde giver det god mening at skelne mellem blød teknologi som sikkerhedssystemer, performanceteknologi og komfortsystemer på den ene side, og såkaldt hård teknologi som EV-teknologi og autonomous driving systems på den anden side.

De fleste forbrugere kan nemt forstå, og ikke mindst anvende, blød teknologi med det samme, mens hård teknologi kræver markante tilpasninger fra forbrugere, lovgivere og ikke mindst leverandører af infrastruktur. Det betyder, at ny teknologi primært gavner på convenience-området i form af netop øget sikkerhed, højere performance og bedre komfort. For aktører i branchen betyder det, at den største værdi for forbrugerne her og nu skal skabes gennem blød teknologi, og det gør reelt ingen forskel at tale om fx selvkørende biler på kort sigt.

På området for hård teknologi oplever vi lige nu point-of-no-return i udviklingen indenfor EV-tech og autonomous tech. Som mange har forudset, vil en fuld implementering af biler, baseret på disse to teknologier, kræve et markant skifte i forbrugeradfærd, udstrakte lovændringer og ikke mindst enorme investeringer i ændret infrastruktur. Det vil dog stadig helt sikkert ske på et tidspunkt, men, som den navnkundige brancheguru Bob Lutz forudsagde for et års tid siden, vil bilismen, som vi kender den, først være helt væk om +20 år.

Bilen bliver til en hest
Før vi alle bliver skræmte og modløse over en snarligt kommende "Blade Runner fremtid", vil jeg drage paralleller mellem nutidens udvikling og det, der skete for et århundrede siden. Da Henry Fords masseproduktion af biler satte skub i bilens udbredelse, blev mange heste skiftet ud med netop biler.

Det ændrede hestens primære rolle fra et transportdyr til et nydelsesdyr. Det kom til udtryk i form af, at heste primært blev anvendt til rideture, konkurrencer og lignende, og mest af velstående folk.

Når biler nu i højere og højere grad bliver selvkørende, betyder det, at køreglæde bliver noget, de fleste kun taler om, men ikke oplever, da ingen om 20-25 år angiveligt må føre en bil selv.

Bilkørsel, som vi kender det, bliver derfor forvist til racerbaner og områder, der er lukket for offentligheden, hvilket transformerer biler til noget, de fleste kun drømmer om. Dette scenarie minder rigtig meget om det, der skete for heste, da bilen tog over for 100 år siden. Bilen bliver for de få, der har både lyst og evne til at opfylde drømmen om at køre selv.

Convenience & Dreams
For bilsælgere og -reparatører betyder det i korte træk, at selv om udviklingen kommer tromlende, sker der ikke revolutionerende ændringer i den tid, en gennemsnitsforbruger har ejerskab af eller adgang til en given bil. Jeg vil derfor gerne mane mange dommedagsprofetier a la "Diesel er død", "Utilstrækkelig rækkevidde" og lignende i jorden og bede alle om at tænke rationelt med en passende dosis koldt vand i blodet. Bilismen er i forandring, og hvad enten vi vil det eller ej bliver det til mobilitet, hvor det bedste vi kan gøre er at følge med.

Jeg vil til sidst pege på en producent som KIA, der både evner at implementere blød og hård teknologi i deres mainstreambiler, men samtidig udforsker nichen i form af deres Stinger, hvor design, performance og køreoplevelsen er i højsædet.

Det er min klare holdning, at dem, der gør brug af KIA-modellen, bliver fremtidens vindere, og med tanke på at mange uden problemer kan både sælge og servicere KIA’er, bør ingen gå rundt og ryste i bukserne over hverken subjektiv produktmarketing eller tomt valgflæsk.